Dataset Viewer
article_id
stringlengths 10
10
| nøgle
stringlengths 1
17
⌀ | date
stringdate 1794-01-03 00:00:00
1848-12-30 00:00:00
| text
stringlengths 2
31.8k
| category
stringclasses 552
values | clean_category
stringclasses 4
values | article_length
int64 1
5.15k
| characters
int64 2
31.8k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
aar_000001
|
1794-01-03_1
|
1794-01-03
|
Jndenlandske Nyeheder. Aarhuus, den 3die Januarii.
|
Første rubrik
|
-1
| 6
| 50
|
aar_000002
|
1794-01-03_2
|
1794-01-03
|
Skipper Sode her af Byen, som fører Vintermakken, ligger færdig for med første føielig Vind at gaae med samme til Callundborg. Handels Efterretning.
|
Første rubrik
|
-1
| 23
| 148
|
aar_000003
|
1794-01-03_3
|
1794-01-03
|
Bourdeaux den 9 Dec. Skipper Henrich Krull, som i 4 Maaneder har lagt der paa Stedet, tilskriver hans Principal Kiøbmand Poul Frausing i Aarhuus saaledes: Efterat vi, som forhen meldt, havde indtaget Retour=Ladning i October, kom Orge fra Conventen, at alle Skibe, som havde begyndt at lade, skulde igjen udlosses i det seeneste inden 20de December under Straf af Skibs og Godses Confiscation. Jeg begyndte at losse den 28 November og havde commissarier ombord, som inqvirerede meget nøie, slig blev og ved Afleveringen lovet af Commissarierne faae min Last igien, men de kunde ikke sige, hvor snart eller længe det skulde vare, inden vi kunde nyde for Friehed, saa jeg troer ikke det bliver saa snart endnu. Consulen har ofte været hos Commissarierne, der lovlig have afviist ham med nogle Dages Udsættelse, saaJ ikke kan forlade os noget derpaa. Der skal være lovet Godtgjørelse af Commissarierne for vores Ophold, hvorefter vi Danske, saavelsom andre Nationers Skippere her ligge, bleve kaldte sammen enhver hos sin Consul, for at overlægge, hvad vi skulde begiere derfor, og blev derpaa af os efter nøieste Beregning forlangt forder Mand om Dagen i Kost og Maanedspenge 10 Livrer og for Skibet en halv Livre af hver Fod efter Skibets Last om Dagen. Verel-Cours regnes 12 Livrer til 1 Rigsdaler. Da nu Consulen kom til Commissarierne med denne Begiering, vilde de hverken see eller høre, noget derom, og svarede: at de ikke vilde foreskrives, hvor meget Godtgiørelsen skulle være, men at det skulde dependere af dem selv, hvad de vilde unde os derfor, saa jeg troer neppe, at vi faaer noget. Hvad de nu fordet øvrige vil giøre ved os, det staaer i Guds Haand, og seer det maadeligt ud, da her allerede hærsker en stor Mangel paa Provision, i Synderlighed Gryn og Brød, hvoraf slet intet er at bekomme. Vi Danske har dog bekommet af Consulen med Commissariernes Tilladelse, noget bedærvet og ringe Rugmeel, 1 a 2 Tdr., ligesom Skibene ere store til, og have faaet det bagt her, tilligelidet Riisgryn, men det er altsammen snart fortæret, og hvor vi siden for Eftertiden skal faae noget fra, sees slet ingen Udveie til, da ingen kommer hertil med noget af nogen Slags, saa vi ligge her i en ringe Tilstand. Vinteren og Frosten lader sig her temmelig indfinde, og det seer altsammen kummerligt ud for os. Om det øvrige nyt som her er, tør jeg ikke skrive da det let kunde koste mit Hoved. Høieste Rets Dom, paadømt den 20de December 1793.
|
Første rubrik
|
-1
| 415
| 2,438
|
aar_000004
|
1794-01-03_4
|
1794-01-03
|
Høieste Rets Procurator Gottlob Smith, contra Kammerherre Friderich SchinkelFrantz de Thestrup.
|
Første rubrik
|
-1
| 11
| 95
|
aar_000005
|
1794-01-03_5
|
1794-01-03
|
Udi Sagens 1ste Post, bør Kammerherre Schinke til Landstings=Domhuuset, betale 800 Rdlr. med lovlige Renter deraf fra Snapstinget 1762, indtil Betaling skeer. Udi Sagens 9, 16 og 17de Post, bør Kammerherre Schinkel for Actors Tiltale frie at være. Udi Sagens 27de og 28de Poster, naar Kammerherre Schinkelpaa egne og Kammerherre Thestrups Vegne, afleveret den i Høieste Ret fremlagde Kongelige Obligation af 14de Julii 1791, stor 1200 Rdlr. til Bevaring af samtlige Landsdommere paa et sikkert Sted, bør han for videre Tiltale i disse Poster frie at være. J det øvrige bør Commissariernes Dom ved Magt at stande, dog saaledes: at Kammerherre Schinkel og Testrup for deres udviiste Overhørighed med Regnskabernes Afleggelse, bør bøde til Landstings=Domhuuset hver for sig 50 Rdlr., samt at Kammerherre Schinkel af de ham i 2den og 4de Post idømte Summer, efter Afdrag af de ham i 10de Post gotgjorte 12 Rdlr. 25 s., ikkun bør betale 4 Procento Renter, fra den 26 November 1790, indtil Betaling skeer; hvorefter Parterne i Overeensstemmelse med denne Høieste Rets Dom, haver en ny og endelig Liqvidation imellem sig at opgiøre. J Aarhuus Stift er udi afvigte Kirke=Aar 1792. copulerede 1180 Par, fødte af Mandkiøn 2117, og af Qvindekiøn 2056, hvoriblant 190 Uægte, tilsammen af begge Kiøn. = = = 4173. Døde. af Mandkiøn af Qvindekiøn. Fra 1 til 10 Aar 980 Personer = 878. 10. 20 - 70 = = 68. 20 - 30 - 86 = = 72 30 - 40 . 69 = = 106 40 50 - 93 = = 97. 50 - 60 - 140 = = 123 60 - 70 - 183 = = 144 70 - 80 - 155 = = 155 80 - 90 - 73 = = 99 90 100 - 11 = 21 100 Aar og derover = 1 tilsammen 186. = 1763. Summa af begge Kiøn 3 Altsaa flere fødte end døde = 549. Ved de Fødte, ere anmeldte 109 dødfødte og 37 Par Tvillinger og 3. fuldkomne Trillinger; et Barn født som manglede den, stre Overlæbe lige til det høire Næsebor, der var falden, al Tandkiød paa den Side fattedes ogsaa, og Steden for høire Overlæbe sad en Klump Kiød; men runder var Gummer. Det er nu 8 Maaneder gl. Ved de Døde. af Børnekopper ere anmeldte 181 døde. Druknede: i Ørum Sogn et Barn i en Gadebrønd; 2 Mænd af Windblæs Sogn i Mariager Fiordda Kaagen sank under dem; i Aarhuus en Matros i Sygdoms Vildelse i Aaen; i Tveed Sogn en 3 Aars Dreng i en lille Dam ved Stedet. Ved Stranden for Malling funden 2 druknede Søemænd; i TrundSogn et 5 Aars Pigebarn i en uindhegnet Brone, Dreng af Hobroe ved Aalekisten for Glenstrup SoEstruplund Sogn funden 7 druknede Mandsperson, Stranden; imellem Thunøe og Samsøe kantrede er Baad med 4 unge Mænd af Thunøe Sogn; i Hylleste Sogn en Pige under et Maaneds Slag falden nede en Høi og tumlet om i en Siig hvor hun ynkelig og kom; i Øster=Alling Sogn en druknet i en Brønd; en Mand af Wirring Sogn og en Matros af EssenberSogn i Randers Fiord, i Randers 2 druknede; i Østbirch Sogn et Pigebarn i en Tørvegrav. Jhielslagne og hastig Døde. Degnekovei Røgen veltet af en Vogn og sønderknuset Hovedet: Bierre Sogn et Pigebarn falden i en Ballie heed Lunog døde kort efter; i Giern et spædt Barn lagt ihiel hos Forældrene; en Pige død underveis fra Horsens og Randlef; i Wium Sogn et Barn lagt ihiel hos Fordrene; i Thiset Sogn en Pige qvalt i en Sandgrav, Mørche Sogn en Mand i en Grav; i Thorsager Sogen gammel Kone nedtraad af nogle Bester, i Ørste Sogn en Kone død meget hastig; i Foelbye Sogn en Konsyntes frisk og sund, faldt om og døde strax; i Elev er en gevorden Soldat faldet ned af et Lad i en Loe og sig get sig ihiel; i Traneberg Sogn paa Samsøe en Konvæltet og optaget død; i Schiørring Sogn en Manqvalt i en Brønd; af Christrup Sogn faldt en Manned af et Stillat i Randers og døde strax; i Randen een faldet i en Brændeviins=Kiedel og Dagen efter døeen falden og død paa Gaden, og en Mand falden neaf et Huus til døde; i Albech Sogn en Pige som i 5 Aar havde været berøvet Forstanden, stial sig ud og dede paa Marken; i Ring Sogn en Mand ihielslagen ved at fælde et Træe i Skoven; i Wæhr Sogn et 5 Aar, Pigebarn gleedet ned af en Dige og brækket Halsen; Siørslef Sogn en hængt sig selv i Tungsindighed; Hornsyld Bye en Mand funden død paa Marken, og Greenaae Kier, een Mand.
|
Første rubrik
|
-1
| 769
| 4,087
|
aar_000006
|
1794-01-03_8
|
1794-01-03
|
Mærkværdige Tilfælde: i Glud Sogn død en Eng99 Aar som var frisk og rørig til faa Dage for hen i Død; i Gienstrup Sogn døde en Karl i sin Tienes hvor han havde tjent 26 Aar i Rad. Gaver. Den 23 December f. A. er mig ved en Pige tilsen. 5 Rdlr. med Hosskrivt: Til Syge og HuusArme. Hvilket efter Giverens Villie glædede i Elændige og Trængende til Juule-Aften. Aarhuus, den 2den Jan. 1794. P. Willadsen,
|
Første rubrik
|
-1
| 76
| 402
|
aar_000007
|
1794-01-03_9
|
1794-01-03
|
Udenlandske Nyeheder. Stokholm den 24 December. Natten imellem den 17de og 18de, ere følger 6 Personer her blevne arresterede. Tvende BrødChrenstrøm, den erne Obristlieutenant, men ikke meste, og den anden forhen Cabinetssecretair fodøde Konge Gustav den 3die Obristlieutenant s ved Artilleriet; Obristlieutenant Lilie, en gerer, og Baronesse Rudenschiold, forhen Hofos Prindsesse Albertina. De beskyldtes for at re Hovedmændene for en Sammenrottelse, som den 3de skulle udbryde, og hvorved Hertug Regenten skulMkaffes af Veie, Ministerne styrtes og den unge KongeRoclammeres formajoren. Hos Hofdamen Rudense, det man bemægtiget sig alle hendes Papirer, og derat heele Correspondencen med den nu i Jtalien væande Baron Armfeld, som skal have Deel i denne Man. Efter Sigende skulle der samme Dag have væi sat Jld paa adskillige Steder i Staden, for ved den ved opvækkende Confusion at kunne desto lettere udføre kammenrottelsen. Forhøret over de ommeldte Persoi, som for det meste skal have tilstaaet deres Forsæt, allerede sluttet, og Sagen overleveret til den Kongl. fret, for efter Loven at behandles og paadømmes.
|
Første rubrik
|
-1
| 166
| 1,116
|
aar_000008
|
1794-01-03_11
|
1794-01-03
|
Blandede Efterretninger. De Franske giøre ingen Hemmelighed deraf, at de Conventens befaling og Omstændigheder nødsaat dem, at brække ind i Tydskland og Nederlandene, og det end og skal vare den hele Vinter og koste den ve franske Armee. Conventen kand derved see sig Et ved en Mængde Mennesker som ellers kunde blive frygtelige for dem. De giøre derfor daglig Forsøg, maa det ene eller andet Sted. Prindsen af Conde, om commanderer Emigrette har tabt mange og maattet sekke sig tilbage fra Schweighausen til Beinheim. og kommer Østerrigske Tropper igien til SchweighauDen 14de angrebe de Franske Prindsen af Hohenge, som staaer ved Anmeiler, men bleve med stor Fordrevne tilbage.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 108
| 680
|
aar_000009
|
1794-01-03_13
|
1794-01-03
|
Det Wormserske Corps staaer fra Lembach til Rhinrømmen, og har besat Linien med meere end 200de noner. De Franske havde til 19 December stormet Gange men vare afslagne og havde efterladt store Hobe døde, hvilke Kanonernes Kryds= og Carteskeild havSomkastet.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 40
| 257
|
aar_000010
|
1794-01-03_14
|
1794-01-03
|
Man venter ikke andet, end at de vil fortsætte Angrebet. Paa de Nederlandske Grændser giøres ikke mindre hæftige Forsøg til at trænge ind. Forposterne, som skal modtage de første Stød, maae meesten vige for de Franskes Mængde og Overmagt, skiønt disse, saasnart Forstærkning ankommer, stedse drives tilbage. den dette skeer udplyndre de Franske og borttage alt i som kan borttages af Levnetsmidler, Qvæg og EffecS. og derefter retirere.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 68
| 436
|
aar_000011
|
1794-01-03_15
|
1794-01-03
|
Fyrstendommet Chimay har de næsten ødelagt. Framet har en Trop streifet og borttager mange Heste og der. Ved Tilbagekomsten mødte man dem med Muog Støi, hvorved nogle af disse Dyr blev skye, slede løs og kom tilbage.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 37
| 216
|
aar_000012
|
1794-01-03_16
|
1794-01-03
|
Ved Templenve har de Franske den 11 overrumpleten Hessisk Post 45 Mand og den 13de i Egnen af Valenciennes en Keiserlig Jæger Piqvet. De har reentudplyndret i det Saarbakske.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 29
| 174
|
aar_000013
|
1794-01-03_17
|
1794-01-03
|
Convents Deputeret Philipeaux har angivet Generalerne Rossignol og Seiffer som de der ei havde gjort deres Pligt. 3die Advent Søndag var i en af Kirkerne i Paris en Mængde Mennesker forsamlede at holde Gudstieneste, men Præsterne bragtes bort, og Kirken. blev lukket. J Rennes er en Kirke, som var gjort til Hestestald, afbrændt tilligemed 54 deri værende Heste. Formedelst Mangel af Levnetsmidler er opkommenUrolighed i Meulan og Corbeil, og formedelst den bestemte Varepriis i Douan. Convents Tropper ere udsendte at dæmpe slige Timulter, men Lecontre har fra Versailles indgivet Klage til Conventen over disse Troppers Adfærd, hvoraf nogle ved Corbeil brækkede ind om Natten hos en 71 Aars gl. Forpagter, bandt ham og alle hans Huus efinde, hvilke de tvang til at anvise alt Sølvtøiet, men ei dermed fornøiede lagde de den Gamles Fødder paa Gløder, indtil han bekiendte, hvor hans Penge og Assignater vare, de toge dem, aad og drak og derpaa forlod Familien, bunden. Conventen har i Anledning af denne og fleere Klager ladet Roussin, Dufraise og andre Chefer arrestere. J Bispedommet Basel, som er indlemmet underFrankerig og kaldes Departement Mont Terrille har de Franske lukket Kirkerne, frataget Jndvaanerne alle gudelige Bøger og forbudet at søge fremmede Kirker. Nogle, som dog vovede at søge en Kirke i Dørnach skal være sluttede og bortførte.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 215
| 1,353
|
aar_000014
|
1794-01-03_20
|
1794-01-03
|
J Lyon ere dræbte en Deel med Flinteskud, en Deelved Kanoner og Guillotinen, i alt fra 4de til 9de Decbr. 735 Personer, 159 ere friekiendte.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 25
| 140
|
aar_000015
|
1794-01-03_21
|
1794-01-03
|
Der handles og haardt med Bordeaux, som under Navn af Laan sættes i Contribution af 100 Miliane Sammesteds er Natten efter den 2den December at le200 af de anseeligste Kiøbmænd arresterede tilligende hele Skuespiller Selskabet, bestaaende af 86 Person, hvilke man beskylder for at have opført Revolution stridige Stykker. I Dynkirken ere 150 arrester, og 10 af de anseeligste og rigeste Kiøbmænd henrettede. Man angiver de nu i Paris arresterede til halvfemte Tusinde, men de som har Kundskab om Tilstanden forsikrer, at Tallet vel kan ansættes til 15000, og de i hele Frankrig arresterede til 150000. Desuden sees mange Tusende som vel ikke ere arresterede, men dog skildte ved Formue og overladte til Elendighed og Fortvivlelse. Der tales om Fornuft Præster som skal udsendes over al Frankrig, i Steden for Daab skal National- Fanen svinges over Børnene og dem under samme gives Navn. J Departementet Seine og Marne har nogle Bønder sammenslokket sig og forlange deres forrige Præster og Helgene tilbage.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 161
| 1,006
|
aar_000016
|
1794-01-03_23
|
1794-01-03
|
Det heder, at den Tyrkiske Keiser vil seende Gesandtere til Europæiske Hoffer, og nogle giver det den vittige Udtydning at Tyrken vil skifte Fred imellem de Christne. Den til London bestemte Gesandt er den 12te passeret igiennem Bryssel. Man taler om, at der skal være en Congres i Franck. furt am Mayn, hvorved ventes Gesandtere fra de fleste Europæiske Magter og meenes at samme skal angaae de franske Sager.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 69
| 410
|
aar_000017
|
1794-01-03_24
|
1794-01-03
|
En Engelske Spansk Escadre skal have bemægtiget sig Øen St. Marqverite ved Kysten af Provence og bombardere Antibes.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 18
| 116
|
aar_000018
|
1794-01-03_25
|
1794-01-03
|
J Niza skal nu være etableret National=Tribunal og dertil hørende Guillotiner.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 11
| 78
|
aar_000019
|
1794-01-03_26
|
1794-01-03
|
Prindsesse Lovise af Meklenborg Strelitz, udseet til Gemalinde for Kronprindsen af Preussen og Prindsesse Friderike bestemt til Brud for Prinds Ludvig af Preussen, holdte den 22 December høitideligt Indtog i Berlin. Kronprindsens og Prindsesse Lovises Formæling fuldbyrdedes d. 24 December. Prinds Ludvigs og Prindsesse Fridericas den 26de.
|
Blandede Efterretninger
|
-1
| 47
| 340
|
aar_000020
|
1794-01-03_27
|
1794-01-03
|
Bekiendtgiørelser. Da den Kongelige allernaadigste Forordning af 13 Febr. 1775, i Følge foregaaende Bekiendtgiørelse af alle Stiftets Prædikestole, og ventelig i alle Giæstgivergaarde og Værts= eller Kroehuse paa Landet og Kiøbstæderne stedse er anslagen, som forbyder al omløben med Bisse- og Handels-Kram, Galanterie, samt Haandværksvare, bekiendtgiøre vi samtlige Handlende herved offentlig, og paa det alvorligste; at 8te Dage efter denne Bekiendtgiørelses Dato, lade vi paagribe alle uden Pas og Attest omløbende Kræmmere her i Byen og paa Landet, i Medhold af 3die Artikels befaling, eller og skrivtlig eller mundtlig for Øvrighed anmelde i Følge den 8de ArtikelForresten tillader Forordningen alle og enhver Landbeboer, at anholde Omløbere, som ei er forsynet med behørig Beviser, og aflevere dem for deres egen Bekostning til næste Øvrighed, som i Følge Embeds Pligt skal besørge ham til nærmeste Toldstæd, Krammet der at blive solgt, da Angiverne efter 7de Artikels Bydende nyder til Beløn, ning den heele Sum de anholdte Vare ved Auction udbringes til, uden Deeling til Qvæst= eller Børnehuuset. allene de 6 to trediedeele Procento fradragne, som tilkommer Tolderne der besørger Auction, dernæst erholde Angiverne det fulde Beløb. Aarhuus, den 3 Jan. 1794. Kiøbmand Hans Christopher Pind og hans Enke Anna Kirstine Henrichsdatter Boye, ere her i Byen ved Døden afgangen, og begges Boe, da den Længstlevende hensauskift Boe, af os taget under Skifte Behandling. Jblandt Mandens Arvinger, formodes at ved Mette Helena Pind, gift i Kiøbenhavn med en navnlig Bierregaard, men død og efterladt sig Behvis Antal, Alder og Opholdsted ei er angivet. J Kraft af Hs. Majestæts allernaadigste Bevilaf 6te December sidst, indkaldes fornevnte Mette Dele, Pinds Børn og Formyndere, samt alle Hans ChristopyPinds og Anna Kirstine Henrichs Datter Bøyes ovriArvinger, samt fælleds Boets Creditorer med Aar og Dags Varsel sub pæna præclusi & perpetui silentii for os i Boet at møde for deres Arveret og Fordringe, at anmelde og ligitimere. Horsens, den 17de December 1793. Borgemester og Raad.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 317
| 2,085
|
aar_000021
|
1794-01-03_28
|
1794-01-03
|
Licitations-Forretning over 12 a 14 Fenye Skolehuses Bygning og Boelig for Skoleholderen, Greenaae, bliver paa Raadhuset sammesteds holden den 20de Januarii Klokken 10 slet Formiddag 1794. Hver som finder Lyst til at paatage sig at opføre samme Bye ning af Ege Bindingsverk, murede Vægge og Tegltag, i næste Sommer, vilde indfinde sig bemeldte Tid i Sted, hvor Conditionerne forevises, og imidlertid kalfaaes Efterretning om hos Kammerraad og ByefogBehr i fornævnte Greenaae.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 71
| 475
|
aar_000022
|
1794-01-03_29
|
1794-01-03
|
Det bliver herved bekiendtgjort, at fra Peder Jensi Beilbye ved Aarhuus er en sort 2 i 3die Aars MæPlag bleven borte, dens venstre Bagfod er hvid, og brændt paa een af de forreste Houer med Bogstaver P. I. VB. den haver Klip paa den venstre Boue for til ligeledes med P. L. og VB. paa det venstre Laar bag til dog kan jeg ikke vide om disse Klip kan nu være kiende, da det er ongesær en 12 Uger siden den blev borte, se ombedes alle og enhver som skulle faae Sigt paa samPlag, at de ufortøvet bringer den til Eiermanden, er i det mindste lader ham det vide at han selv kan afheden, da de til al Takke skal blive belønnet. Weilbye den 28 December 1793.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 127
| 651
|
aar_000023
|
1794-01-03_30
|
1794-01-03
|
Hos Revisor Fogh faaes tilkjøbs: Nytaarsgave Damer 1794, Haandbibliothek for det smukke Kiøn som et Tillæg til Nytaarsgaven, begge Deele smuk indbuden. Den mistænkelige Mand, en Comoedie i 5 Alt. Veddemaalet et Mellemspil med Sang, Viisdomsbog, den christelige Landmand. Anecdoter om Ludvig i Sextende, Marie Antonette og Ministerne under haRegiering, 1ste Hefte.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 52
| 363
|
aar_000024
|
1794-01-03_31
|
1794-01-03
|
J Følge Placaten af 26de October 1792, indkalherved til 6te og 12te Ugers Dagen, den 10de Feog 24de Martii dette Aar, enhver som haver noget fordre eller gielde efter afgangne Skoleholder Jens Veladsen i Karberg hvor Skiftet fremmes. Øster Toløv Præstegaard, den 2den Januarii 1794. Sadolin. Provst i Gierlev Herred.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 50
| 316
|
aar_000025
|
1794-01-08_32
|
1794-01-08
|
Indenlandsk. Fra General=Postamtet er udkommen paa Dansk og dsk følgende Placat til Efterretning for de til Posten enhørende Reisende som med den Kongel. Postjagt gaae er Beltet imellem Nyborg og Corsør: 1) De Reisende, m med Posten gaae over Beltet imellem Nyborg og Corsør, skulle ombord paa den Kongelige Postjagt have bytten og de 2de dertilhørende Kamre ene og allene deres Beqvemmelighed; og skal der om Natten brændei Kahytten uden Betaling, 2) Om de Reisende i Overfarten skulle lide Mangel paa det Nødvendige ivets Ophold, da skal Postskiøberen og Postføreren, ne forbunden til imod billig Betaling, at lade dem faae Nød, Smør, Øl og Brændeviin, reent og gor Vand. og, om forlanges, en Kedeel kaagt Vand. 3) Liha det er paalagt Postskipperen, som Postfører, at see i, at de Reisende faae al muelig Beqvemmelighed at de saavel af ham selv som af Fartøiets Mand; begegnes artigen; og, om nogen herover haver at maatte det skriftligen anmeldes til Postmesteren. komststedet; saaledes derimod, da Postskipperen, i og allene er paalagt Ansvaret, saavel for Postjag, som for Postens Befordring, og Overfarten altsaaer ganske under hans Bestyrelse, haver ingen af de hende over ham at befale, eller maae befatte sig med modsige hans Commando. Og skulle imellem de Reile indbyrdes opkomme Uenighed om Pladsen i Kaken og Kamrene, da skal Postskipperen anviise enhver Plads, og hvormed de maatte lade sig nøie. 4) Jnaf de Reisende maae røge Tobak enten i Kahytten. Kamrene, men alleneste paa Dækket, og da have Hytte paa Piben. 5) Dersom de Reisende tilføie Skade ombord, skal Værdien af dem betales. Og, om nogen af de Reisende skulle falde paa at udskiere eller maleNavne og andet i Kahytten og Kamrene, eller paa derværende Møbler, da skal herfor erlægges i Mulct 1 til 2 Rdlr., eller mere efter Omstændighederne; hvilket alt skal betales til Postmesteren paa Ankomststedet, som herfor, om forlanges, meddeeler Beviis. 6) Enhver Reisende giver 8 s. Dansk i Drikkepenge til Postjagtens Mandskab, og maae paa ingen Maade af de Reisende fordres eller begieres mere. General-Postamtet, den 24de December 1793. Aarhuus.
|
Indenlandsk
|
-1
| 341
| 2,116
|
aar_000026
|
1794-01-08_34
|
1794-01-08
|
Formedelst ugunstig Vind og lav Vande kunde Skipper Sode hverken i Gaar eller i Dag afseile med Smakken til Callundborg, hvorover Hr. Brigadeer Halling til Dronninglund i Dag har fortsat sin Reiseigjennem Fyhn.
|
Indenlandsk
|
-1
| 33
| 210
|
aar_000027
|
1794-01-08_35
|
1794-01-08
|
Befordringer. Under 3 Jan. er Sognepræsten Hr. Christen Evaldsen i Værum allernaadigst confirmeret som Sognepræstfor Thorsagger og Bregnet Meenigheder, og Cand. Minist. Berthel Christian Budz confirmeret at være Sognepræst for Værum og Orum Menigheder i Hr. Evaldsens Sted. Dødfald.
|
Indenlandsk
|
-1
| 39
| 282
|
aar_000028
|
1794-01-08_37
|
1794-01-08
|
Søeholt. Natten imellem den 2den og 3die Januarii Hr. Justiceraad Jens Thagaard i sit 76de Aar. Du er ei meerærværdige Olding! vindskibelige Medborger retskafne Kristen, gode, Jens Thagaard, Dine graae Haar bar Dusom Ærens Krone. Om Din Virksomhed vidne De mange Fattiges Taarer, der bleve brødløse, savne Din Understøttelse, Da Du, træt af Verdens Tummel, forlod Din vigtige Virkekredsi Aalborg, for at søge paa Søeholt, en roelig Eensomhed. i Dit Livets Aften. Her saae jeg Dig, og ærede Dig som Kristen. Verdens Syssel var Dig ikkun en nedtrykkende Byrde. At pønse paa Din Guds Lov Nat og Dag, Var Din eneste Lyst, Din Ære - Din Trøst, Og Troen til Din Jesumvar Din Alderdoms Stav. Den saa ofte miskiendte Gudsfrygt var Din Eremitages Smykke. og Ziir. Du kiæmpede - og Striden, var haard; Men Du vandt ved Jesu Blodog Vidnesbyrdets Ord. Dit Minde lever blandt Slægternes tredie Leed. Alle Redelige erindrede DigMed Ærbødighed. F. C. Hjort.
|
Indenlandsk
|
-1
| 156
| 942
|
aar_000029
|
1794-01-08_38
|
1794-01-08
|
Prædikanterne paa 1ste Søndag eft. Hellig3 Kongers Dag. Froeprædiken i Domkirken. Hr. Müller.
|
Indenlandsk
|
-1
| 13
| 93
|
aar_000030
|
1794-01-08_39
|
1794-01-08
|
Høimesse. Aftensang. Domkirken. Hr. Müller. Hr. Bechmann. Frue Kirke, Studiosus Krarup. Hr. Rasch. Hospitals Kirken. Hr. Rasch.
|
Indenlandsk
|
-1
| 17
| 127
|
aar_000031
|
1794-01-08_40
|
1794-01-08
|
Udenlandsk. Frankrig. Det kan nu ikke længere være underkastet nogen Tvivl, at man jo i Frankrig tilligemed det overtroiske man har fundet og forkastet ved den catholske Gudstieneste vil afskaffe den christelige Religion. Decretet af 6te December som forbyder al Voldsomhed mod den offentlige Gudstieneste synes ikke given i anden Hensigt, end at blænde Almuen. Jntolerancer, udøves og tiltager stedse mod den christelige Gudstieneste. Samme ophører i alle de Kirker, der indvies til Fornufts=Templer, og deres Tal forøges daglig. Man oplæser der Menneske=Rettigheder, Constitution, og ved Frieheds=Sangene bruges hertil passende Dandsog Musik. En Frøken von Oberkirken er bleven gullotineret i Strasburg, fordi hun ikke vilde lade sig bruge til at forestille Fornuft=Gudinden. Præster som frasige sig deres Embede og Stand, bekomme Pension af 800 a 1000 Livres. De som ikke ville det, levestedse i Fare for at gribes og myrdes som Fordægtige hvilket Navn nu bliver almindeligt for dem, der vise nogen Agt for Christendom. Sidst i November bleve 90 saadanne Præster druknede i Loirefloden, da Jacobiner=Clubben i Nantes fandt det for bekosteligt, at lade dem efter første Beslutning transportere. J Gazette de France, en Ministerial Tidende, kaldes den christelige Religion til Foragt, Nazareer=Gudstienesten. Fra Paris er nyelig given befaling, at de Geistlige i Savoyen, som ikke vilde sværge den franske Republik, skulle rømme Landet, men de som ville afsige deres geistlige Stand nyde maanedlig Gage 60 Livres. Robespierre som nu er een af de vigtigste Mænd i Frankrig, er fød i Arras 1757 af fattige Forældre, han blev der sat i Chor=Skolen. Biskoppen af Arraantog sig ham, da Lærerne havde bemærket megen Anlæg hos ham, især til det latinske Sprog, og Biskop pen ved en Samtale havde fattet Yndest for ham. Ofteklagedes over Robespierres Skalkestræger, som Biskoppen oversaae, indtil han ved en Leilighed blev selv Vidne hertil. Han slog dog ikke Haanden af ham, men besørgede ham en Plads paa Ludvigs=Collegium i Paris, Her studerede Robespierre Lovkyndighed med Berømmelse og vendte som Parlaments Advocat tilbage til Arras. Den første Proces, han der antog sig, var modhans Velgiører Biskoppen. Som Medlem i Conventen har han viist sig som ivrig Jacobiner og befordre, Ludvig 16des Død. Ved at indgaae en Stilstand med Danton og Anhængere har han meget befæstet sin Magt saavelsom og ved at indskrænke det Parisiske Stadsraad og Revolutions-Udskudde nes tiltagende Nøiagtighed, og ved det han i Stedet for Stads=Procuratorer har indført National-Agenter ved de 44 Tusinde Municipal. teter i Frankrig, hvilke ikke meere skal udvælges af FoEt, men af National-Conventen eller deres Commissater og ere forbundne at correspondere med Velfærds og Sikkerheds Udskuddene i Paris, som ere besatte med Robespierres Creature. Han roeses for at være ubeUkkelig og fristes vel ei heller dertil, da neppe af nogen tan frembydes ham den Rigdom eller Høihed, som Frankrig nu giver ham Udsigt til. Der er læst Forslag, oventen til en provisorisk Regiering, som ikke skal ere andet end et Dictatorisk Udskud. Desuden har Conventen til sin Disposition betydelige Summe, som ere indkomne ved Confisqvering af de Riges Formue og det af Kirkerne indbragte Guld og Sølv, al Underslæbuagtet. Dermed kan Conventen, i det mindste til en Tid, understøtte Fornuft=Gudindens Afmagt med fornødne Executions Tropper som ere af stor Vigtighed for Conrenten. Uden dette Middel skulle den ikke være i Stand, til at behærske Nationen, bemægtige sig de Riges Gods sage heele Flokke til Grændse=Armeerne for der at blive Slagt-Offere, eller ved nogle faa Commissarier behandMængden efter Godtbefindende, ja forstyrre endog de ægtigste Steder; men den Nation, som smigrer sig med Friehed, maae selv underholde dem, der øve det grusomste Tyrannie mod dem. Disse Tropper som og kaldes Revolutions- og Convents=Tropper ere fordeelte over hele Landet. De øve megen Vold og Uretfærdighed, som ikke bør skrives paa Conventens Regning, Endskiønt den nødes til at see igjennem Fingre dermed. Saa megen Strænghed, der end bruges mod enhver, endog Bønde og Haandværksmand, der vover at tale som Landets Ulykke, saa findes dog de, der uforfærdet har turdet forestille dets beklagelige Forfatning. J Banqve Municipale, Paris 1792, in 4to. har Pellisern. viist, at Jndtægterne i Aaret 1791 vare 55 Millioner større end under den Kongelige Regiering, og dog en Deficit af 275 Milioner Livres, at den nærværende Administration koster Landet uendelig mere, end forhen, da der i Stedet for forrige 31 Jntendanter og 800 Assistenter vare da beskikkede 2988 Departements Administrateurer, 8145 Districts Administrat teurer og 6000 Commis. Desuden maatte de friFranske underholde 732990 Borgere, som i Stæderne og paa Landet vare i Conventens Sold for at udrette deres befalinger, hvilke formedelst tiltagende Urolig, heder nu ventelig ere forøgede. Paalæggene maatte derefter forholdsmæssig forhøies og fra mange Provindser klagedes for National-Conventen over de utaalelige Afgivter. Bourgogne for Exempel, som forhen betalte 4253000 Livres, var nu ansat at betale 14861000 Livres. National-Gielden som før Revortationen var 4500 Millioner var da steget til 8000 Millioner, og dog saae man kun Papiirspenge. Antallet af Regierings- og Finants-Officianterne som salareres er omtrent 3 gange saa stort som forhen. Man vil af saadan Beretning let kunde forstaae, hvorledes meget af det kan være mueligt, som eller skulde synes utroeligt. Robespierre vil efter de nyeste Efterretninger omvende sig og blive moderat. De strænge Midler det hærskende Partie har hidtil brugt, før at befæste sin Magt, ansees nu mindre fornødne og skal formildes. Heraf opkommer et nyt Væsen som er kaldet Ultra-Revolution, der dog skal finde Modstand og vil Hraarsage Allarm. En Hof Koner have for Conventen beklaget Tabet af Fædre, Mænd og Børn. Robespierre tilkiendegav dem sin Forundring, at de vilde klage som dog beholdt det største Gode, at være franske Borgerinder. En Deputation Borgere fra Lyon har meget ydmyg bedet Conventen om Skaansel, men Convent-Commissairen den grumme Callot d Herbois protesterte herimod, erklærede Petitionen for et Paafund af Aristokraterne og forlangte den for udøvet Voldsomhed i Lyon arresterede GeneralRoussin løsladt som en god Patriot. J cobiner=Clubden har forsikkret begge disse deres Venskab, aa Udsigterne blive stedse sørgelige for Lyon. J Mez ere 800 Borgere arresterede. I Departementet Drome har en Tropunder Navn af Revolutions Tropper udplyndret Kirkerne og er derpaa forsvundet. Subskriptions-Planer.
|
Udenlandsk
|
-1
| 1,003
| 6,583
|
aar_000032
|
1794-01-08_44
|
1794-01-08
|
En topographisk Beskrivelse over Wium og Linsgaard, Sogner i Midten af Nørre-Jylland har jeg næsten færdig til at træde frem for Lyset. Den skal i deholde troeværdige Underretninger og Sognenes Størrelse, FolkeMængde, lokaale, physiske, oekonomiske o. f. Omstændigheder og Mærkværdigheder; f. Ex. Jordens Art og Frembringelser, Kirkers, Skolers og Fattigvæsenets Forfatning, Egnens Almue=Sprog, Tænkemaade, Fordomme, Jndustrie m.m., og slutte med de 4 sidste Præsters Biographier. Fliid skal jeg giøre mig for, at der i Bogen kan vanke Biedrag til Menneskekundskab, statistiske Anmærkninger, og overalt en ikke unyttigMoersomheds Læsning, det er : at Bogen kan blive saapaalidelig, nyttig og fornøielig, at man ei skal faae grundet Aarsag til at fortryde de faa Mark den vil koste. Prisen vil blive den sædvanlige: 3 s. for Arket; men hvor mange Ark, kan ei nøiagtigen bestemmes; dog vil den neppe udgjøre et Alphabet. Men, om den virkeligen skal vorde trykt, vil beroe paa mine kiere Landsmænds Læselyst og Velvillighed til mig. Altsaa anmodes ærbødigen de Herrer Amanuenser og andre mine ærede Ordens Brødre og Venner, at samle Subskribentere. Subskriptions=Planer skal jeg med første see Dem tilstillede af hvem jeg i denne Henseende venten den virksomste Beredvillighed. Willm Præstegaard den 2den Januarii 1794. N. Blicher. Til mit Bogtrykkerie er indleveret: En lærende Fortælling for Almuen paa Landet under Titel: Den retskafne og gudfrygtige Bonde af Chr. Frid. Jngerslev, Præst i Gylling. Bogen fortæller om en Mand, der i alle Henseender forestilles saa retskaffen, at han derfor og anpriises som et Mynster for andre til Efterlignelse. Til Bogen selv er føiet 5 Prækener, som hensigte til Fortællingen i Bogen. Da dette Skrift egentlig er bestemt for Almuen paa Landet, som sielden eller aldrig haver Leilighed, at forskaffe sig Kundskab om de udkomne Bøger, saa udbedes og forventes den Godhed af de Herrer Præster paa Landet, at de sørger for denne Plans Bekiendtgiørelse blant disse i deres Sogner, og søge at forskaffe saa stort et Antal Subskribentere som muelig, da man agter at sælge den for den billige Priis 2 s. Arket. Bogen vil om trent udgiøre 10 Ark. Enhver som tager 10 Exemplarer, faaer det 11te frit. For Trykkens Reenhed og Tydelighed skal jeg bestræbe mig paa det bedste. Skriftet er ganske færdigt, og saasnart jeg ved et tilstrække ligt Antal Subskribentere seer mig betrygget, skal strax blive begyndt med Trykningen. Subskriptionsplaner skal til den Ende med første blive udgivne. Aarhuus Bogtrykterie, den 8de Januarii 1794. N. Lund.
|
Udenlandsk
|
-1
| 402
| 2,568
|
aar_000033
|
1794-01-08_48
|
1794-01-08
|
Bekiendtgiørelser. J Følge Placaten af 26de October 1792, indkaldes herved til 6te og 12te Ugers Dagen, den 10de Febr. og 24de Martii dette Aar, enhver som haver noget at fordre eller gielde efter afgangne Skoleholder Jens Villadsen i Kastberg hvor Skiftet fremmes. Øster Tødsløv Præstegaard, den 2den Januarii 1794. Sadolin, Provst i Gierlev Herred.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 54
| 350
|
aar_000034
|
1794-01-08_50
|
1794-01-08
|
Da jeg erfarer at adskillige egennyttige Personer, indlade sig i ulovlig Handel med den gamle drikfældige Wilbecke Jørgensdatter, deels ved at kiøbe og deels ved at tage som Pandt hendes Klæder, Sølvspender, Skoe og deslige, uagtet det er enhver bekiendt, at hun i Følge enKongelig confirmeret Fled=Førrings Contract, nyder forsvarlig frie Underholdning hos mig og er aldeles umyndigtil at disponere over sit Gods. Saa advares herved alle og enhver for Eftertiden at entholde sig fra slig ulovlig Handel med benævnte Wibecke Jørgensdatter, samt ikke at give hende noget eller at logere hende om Natten, saafremt de vil undgaae lovlig Tiltale og Straf. Men de som paa nærværende Tid maatte have noget af hendes solgte eller pandtsatte Tøi, ville dermed melde sig hos mig inden 8 Dage, da jeg for denne Gang vil indløse samme, hvorim de som ikke inden benævnte Tids Forløb melde sig, vente at miste Vahrene uden Erstatning og blive straffe Loven. Aarhuus, den arii 1794. Thyrrie P. Bøggild.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 161
| 988
|
aar_000035
|
1794-01-08_51
|
1794-01-08
|
Kiøbmand Han Elt topher Pind og hans Enke Anna Kirstine Henrichsdatte Boye, ere her i Byen ved Døden afgangen, og begges Boe, da den Længstlevende hensaai uskift Boe, af os taget under Skifte=Behandling. Jblandt Mandens Arvinger, formodes at være en Mette Helena Pind, gift i Kiøbenhavn med en Kolnavnlig Bierregaard, men død og efterladt sig Børn, hvis Antal, Alder og Opholdsted ei er angivet. J Kraft af Hs. Majestæts allernaadigste Bevilgning af 6te December sidst, indkaldes fornevnte Mette Helene Pinds Børn og Formyndere, samt alle Hans Christopher Pinds og Anna Kirstine Henrichs Datter Bøyes øvrige Arvinger, samt fælleds Boets Creditorer med Aar og Dags Varsel sub pæna præclusi & perpetui silentii, for os i Boet at møde for deres Arveret og Fordringer, at anmelde og ligitimere. Horsens, den 17de December 1793. Borgmester og Raad.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 134
| 843
|
aar_000036
|
1794-01-08_52
|
1794-01-08
|
Licitations-Forretning over 12 a 14 Fag nye Skolehuses Bygning og Boelig for Skoleholderen i Greenaae, bliver paa Raadhuset sammesteds holden den 20de Januarii Klokken 10 slet Formiddag 1794. Hvem som finder Lyst til at paatage sig at opføre samme Bygning af Ege Bindingsverk, murede Vægge og Tegltag, i næste Sommer, vilde indfinde sig bemeldte Tid og Sted, hvor Conditionerne forevises, og imidlertid kan faaes Efterretning om hos Kammerraad og Byefoged Behr i fornævnte Grenaae. Her til Addresse=Contoiret er indsendt følgende Bøger, til Forhandling, nemlig: Palludans Prædikener over Aftensangs-Texterne 2 Deele 1 Rdlr. 4 Mk., Kern der Sittenlehre Jesu und seinen Apostel von Carl Koken 3 Deele, 3 Rdlr. 3 Mk. Den hellige Skrivts Sædelære ved Moshelm tilligemed den christelige Sædelæres Historie ved Miller 3 Deele, 2 Rdlr. 3 Mk. D. V. L. J. spiller i det Kiøbenhavnske Klasse=Lotterie paa følgende Lodsedler, med vedtegnede Deviser: No. 28868 - til Lykke for Collecteuren! 28869 - til nyttig Anvendelse. 28867 for mig og mine Børn. 8582 = jeg haaber! 858. . Gravspillets Lykke. 8583 . Provision. 8544 - til høje Hæle. 28860 en Part af 40000. 28859 . Planen var artig. 28858 - første Forsøg. 28857 , uvis Jndtægt. 8547 Fortuna & Luna. 8546 . Hvo veed? 8545 til en Overdyne, V........... den 4 Jan. 1794. Br...
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 214
| 1,315
|
aar_000037
|
1794-01-11_53
|
1794-01-11
|
Indenlandsk. Mellem de allierede Magters Ministre og Geheimeraad Greve Bernstorff i Kiøbenhavn er vexler følgende Noter eftersom samme ere anmeldte. Da de undertegnede Ministre af de nu i Krig værende Magter mod Frankerig, som af Hans Danske Majestæt antagne, er forekommet et trykt Skrivt, der er stillet til det Nordiske Commercium, og undertegnet at en vis Grouvelle, der qvalificerer sig, som Minister fra den sig saakaldende Franske Republik: saa have de den Ære herved at tilsende Hs. Exellence Hr. Grev Bernstorf et Exemplar deraf, bedende, at lade os tilkiendegive om det er anthentik og authoriseret, og om fornævnte Gronvelle af Hs. Danske Mejestæt er antagen i denne Characteer, som det synes at man af denne offentlige Acte maatte præsumere. Kiøbenhavn, den 13 December 1793. Krudener. Breuner, Hayses. Goltz. Musqvitz. Fagel. Svaret lyder omtrent saaledes: Efterat jeg har forelagt Kongen, min Herre, den af de forenede i Krig med Frankrig begrebne Magters Ministre den 13de overleverede fælleds Note: har Hs. Majestæt befalet mig, at svare derpaa, at Høistsamme deri med Mishag seer et Beviis paa Mistillid hvortil Han er overbeviist, ikke at have given Anledning; at naar det var notorisk, at Nationalconventen havde udnævnt Hr. Grouvelle til befuldmægtiget Minister i Danmark, det og var ligesaa notorisk, at han her hverken var vedkiendt eller antagen i denne Qvalitæt, og Vedkiendelse, der efter sin Natur er en offentlig Handling, kan ikke unddrages hvermands Kundskab. Stedse sine Erklæringer troe, kan og maae Hs. Majestæt ikke være udsat for nogen Mistanke, at ville have ladet det mangle derpaa. Jeg maae ogsaa endnu tilføie den Bemærkelse, at ingen mere øiensynlig eller almindelig vedkiendt Sandhed existerer, end denne, at ingen kan ansees ansvarlig for en andens Handlinger, og endnu meget mindre, naar det gielder om et ikke forudseet ubekiendt Skridt, i hvilket det var umueligt, at tage ringe. ste Deel.
|
Indenlandsk
|
-1
| 303
| 1,933
|
aar_000038
|
1794-01-11_56
|
1794-01-11
|
Fra de udenlandske Anliggenders Departement i Kiøbenhavn, den 18de Decbr. 1793. (undertegnet Bernstorff. Aarhuus. Vinter-Smakken herfra, som Skipper Søde fører. afseglede i Torsdags til Callundborg med 22 Stykker, Stude for Sr. Anders Hviid, derforuden 8te Passagerer, hvoriblant Hr. Kammerherre de Fædder Carisius med Frue fra Constantinsborg.
|
Indenlandsk
|
-1
| 46
| 344
|
aar_000039
|
1794-01-11_57
|
1794-01-11
|
Udenlandsk. De nyeste Tidender indeholde den vigtige Efterretning at de Franske igien have erobret Toulon den 17 Decemder. Man har herom endnu ikkuns franske Efterretninger som dog ikke lade nogen Tvivl om Sagens Rigtighed men ere kuns i Henseende til Omstændighederne: forskjellige, Convents-Deputeerte Sallietti, RicardFreron og Robespierre den yngre har derfra meldet, at Engelænderne havde rømt Staden og Havnen, stukket Arsenalet i Brand tilligemed alle de Skibe de ikke kunde bringe med sig, og medtaget en heel Hob af Stadens Jndvaanere. To Skalupper fulde af disse Flygtinge vare borede i Grund, man lovede sig meget Bytte og 200 opsadlede Heste vare ladte tilbage. Staden brændte og den 19de Dec. Derimod har GeneralLigonier meldet under samme Dato fra Leiren for Touson, at de Franskes Tab var ubetydeligt, formedelst Engelændernes tilfærdige Flugt var den største Deel af Skibene ræddet tilligemed Magazinerne, Arsenalet og Reebslageriet. Oppositions-Bladene i London have alt meldet, at Aarsagen hvorfor meere end 20 Linie=Skibe, som der vare erobrede, ikke allerede vare bragte i Sikkerhed reiste sig af Disynte mellem den Engelske og Spanske General, hvoraf den første ville have dem i Ludvig den 17des Navn bragte til Carthagena, men den sidste til Gibraltar. Hvor de nu ere blevne er ubekiendt, men vist nok at Ludv. 17de uagtet den i Toulon skeete Proclamation nu ikke kan regne en Fods Jordtil sit Kongedømme i den Egn. Ved nogle Forters Jndtagelse tilstaae de Deputerede, at have 200 døde og 500 saarede, men de Allierede 2500 døde og 500 Fangne.
|
Udenlandsk
|
-1
| 247
| 1,565
|
aar_000040
|
1794-01-11_59
|
1794-01-11
|
Efterretningen kom til Paris d. 24de og foraarsagede der en ubeskrivelig Glæde. Borgerne omarmede hinanden med det Fryderaab: Republiqven er ræddet, Repnbliqven leve, og efter at den var forkyndet i National-Conventen, blev alt forvandlet til en Glædetummel, under hvilken følgende decreteredes: "Armeenfor Toulon har gjort sig fortient af Fædrenelandet. Stadens Huuse, de Havnen tilhørende Bygninger undtagne, skal sløises og den herefter kaldes Port de laMontagne. Denne mærkværdige Tildragelse skal høitideligholdes ved en Fest over alt Landet." Man til kiendegav Glæden ved Jlumination, endog i Fængsler, ne. Partierne glemte deres Disputer, og man besluttede, at løslade de arresterede, som ei befandtes at have gjort sig skyldig i stor Brøde. Det besluttedes at sende følgende Adresse til alle Armeerne "En nye Triumph har udmærket Republikanernes Mod. Ogsaa Engelænderne i Toullon ere overvundne. Skulle J de vel tillade, at Fiender vanhellige Frieheds Landet? leVender er paa alle Sider omringet. Ved Rhinen maa Landau befries, som Manbeuge i Norden. Hvi tøve J Bajonetten maae nedstøde det Franske Folks Fiender. Soldater, anstrænger endnu engang Eders Kræfter og Republiken, naar den triumpherer over det conliserede Europa skal ude Eder sin Tak. " Man haaber, at de Franske Faner snart skal plantes over hele Jtalien og at man inden 22de Januarii igienskal have Valenciennes og Conde.
|
Udenlandsk
|
-1
| 209
| 1,395
|
aar_000041
|
1794-01-11_60
|
1794-01-11
|
Det er at formode, at Oppositions=Partiet i Engeland ei heller glemmer at tale om denne Expedition, naar Parlamentet aabnes.
|
Udenlandsk
|
-1
| 19
| 124
|
aar_000042
|
1794-01-11_61
|
1794-01-11
|
Jkke mindre lykkelige har de Franske Vaaben været ved Rhin=Strømmen. Trættede af de Franskes hver Dag fra 14de til 27de December fornyede Anbreb ismod den Østerrigske Armee under Wurmser har den maattet trække sig tilbage, ophæve Beleiringen for Ladau og tilsidst reent forladt den franske Grund. For Louis det eneste man nu har i Elsas, vil neppe læge holde sig. De Franske følge efter og samle sig uhyre Mængde mod Tydskland og fra Speyr flygte alJndvaanerne paa den anden Side af Rhinen. Man meener at Hertugen af Brunswig maae drage sig til bage til Maynz, saa de Allierede i den Egn snart kan komme tilbage, hvor de begyndte i Foraaret. Der er udspreedt, at han den 28de Deceriber har atter slage, de Franske i Anmeiler Dalen og frataget dem en stor Hob Canoner samt 3 af de 5 Millioner Livrer som Conventen havde udlovet for Landans Undsættelse, men derom mangler Vished.
|
Udenlandsk
|
-1
| 151
| 877
|
aar_000043
|
1794-01-11_62
|
1794-01-11
|
De Franske trække sig og stærk tilsammen mod Nederlandene og en Armee skal være paa Veien mod Niewport. Soldaterne skal dog have Mangel paa Skoe, der vel kunde behøves ved en Vinter=Campagne; der er derfor gjort adskillige Forslag, at sende Skoene, som haves, til Armeerne og behielpe sig hiemme med Sokker og Træskoe. Naar Conventen begynder dermed vil det af flere blive efterfulgt. Den hele Republik tænker kun paa det som hører til Krig, dertil bruges Folket og Landets Formue, der concentreres i Conventens Casse og staaer til dens Disposition. Den ne uhyre Massa af Krigere maae vel være frygtelig for tilgrændsende Lande, ja heele Europa. Men der er een, som styrer alt Om Royalisterne har man kuns uvisse Beretninger. Udryddede ere de ikke til den Tid, som var decreteret, men vist nok er det, at de aftage og have Mangel især paa grov Skyts og Munition, saa de ikke har kundet foretage Beleiringen eller sætte sig fast ved en Søehavn, hvor de kunde have Communication med Engelænderne, der længe, men forgiæves, har ventet at giøre Landgang i Bretagne, og skal nu have opgivet Haabet. De kan vel heller ikke have synderlig Lyst til at giøre Forsøg derpaa, efterat de saavel have prøvet det i Toulon. Tvertimod kan man forvente, at de Franske med mere Resolution og mindre Forbberedelse før udføre det som den nu laves paa i Havre de Grace, Rochefort og flere Steder, at foretage en Landgang paa Engeland og giøre der en Contra Visite.
|
Udenlandsk
|
-1
| 247
| 1,443
|
aar_000044
|
1794-01-11_63
|
1794-01-11
|
Fra Ostindien mældes at Engellænderne bemægtige sig der de franske Besiddelser og beleirede Pondicher i August med 20,000 Mand.
|
Udenlandsk
|
-1
| 19
| 127
|
aar_000045
|
1794-01-11_64
|
1794-01-11
|
Midt under de vidtløftige Krige arbeider VelfærdsUdskuddet paa at indrette Havn for Krigskibe ved St. Malo, at forskiønne Thuillerie=Haugen og pryde de Enlisæiske Marker og Revolutionspladsen med Billedstøtter. Fra Conventet ere for Eftertiden udelukte alle af fremmed Nation. Derved udgaae baade Pavne og Elvots. Den sidste har indgivet et Forsvarsskrivt hvori han erklærer Sr. Genre Humain det er : Menneske=Slægten, som den eneste Gud en Philosoph bør erkiende. Danton har og erklæret, at han kiender ingen anden Fest, end Broder=Maaltid og Smaus. Derudi vil vel og Takkefæsten for Toulons Erobring fornemmelig bestaae, Morderierne blive derhos ved. J Sammuur skal i 14 Dage 400 Mennesker være guillotinerede. Deriblant var en Skuespiller som beskyldtes for at være en Kongeven, Han tilstod, at have været Ludvig 16de hengiven, saalænge han var Konge, men nu ligesaameget Folket, efterat det var blevet Konge og Majestæten selv, troede og at han var selv lige saa god Konge, som enhver af de hosstaaende. Det hialp ei, han maatte under Guillotinen, da han var lagt paa Brettet, raabte han endnu til Folket: Adien Eders Majestæt, J Konger maa dog snart følge efter.
|
Udenlandsk
|
-1
| 184
| 1,167
|
aar_000046
|
1794-01-11_65
|
1794-01-11
|
Conventen har erkiendt Genuas Neutralitet og derfra haaber man at faae Tilførsel. De Franske har maattet forlade Ville Longe paa de Spanske Grændser med Forliis af nogle Canoner. Spanierne skal og efter Skipperberetning have indtaget Staden Cap Francois paa Domingo, hvorfra Convents-Commissair Santonar er flygtet til America. Den anden Commissair Polverelskal være myrdet.
|
Udenlandsk
|
-1
| 53
| 374
|
aar_000047
|
1794-01-11_66
|
1794-01-11
|
Efter en Couriers Ankomst fra Petersborg til London, har der været stor Raadsforsamling. For at forkorte Krigen mod Frankerig var Keiserinden anmodet, at tage virksom Deel i samme. Hun skal have lovet det med Vilkaar, at Engeland vilde 1. garandere hende den til Rusland indtagne Deel af Polen. 2 tilstæde, at en Russisk Flode kom i Middelhavet, og 3. slutte en desensiv og offensiv Alliance mod Tyrken. En Courier skal være sendt tilbage med Afslag, opEngeland ruster sig nu med større Kraft at fortsætte Krigen. Man forsikrer, at Hensigten af det Tyrkiske Gesandtskab til London er at bevæge Engeland til Alliance, med Porten imod Rusland.
|
Udenlandsk
|
-1
| 105
| 641
|
aar_000048
|
1794-01-11_68
|
1794-01-11
|
Sweiz bliver neutral, uagtet man stærk har anmodet dens Cantons at tage Deel i Krigen mod de Franske. Fra Basel skriver man at det ikke fattes paa Villien, men Frygt for den nærstaaende Franske Magt, som har besat Passerne giør det betænkeligt. Østerrigernes Fange den bekiendte Postmester Drouct, har aabenbaret, at Ludvig den Sertendes Arrestering i Varennes var allene La Fayettes Verk, og af Droner var afsendt med de hemmelige Ordres til sammes Fuldhørelse. Siden den Tid bevogtes Fanette nøiere. Den sortælles at Dumourier som forkyndede Krigen mod Østerlige skal nu have ansøgt Keiseren, at maatte sættes i Sikkerhed paa en Fæstning mod Jacobinernes Efterstræbelser : da han ellers ingenstæds seer sig sikker paa hans Liv. Tropperne i Savoyen ere nu gaaede i Vinterqvarteer, ken at have udrettet noget mod de Franske. Man tilfriser det den Sardiniske Ministers de Cardons slette Dispositioner hvorfor han og er kaldet fra Armeen, deels og den Attraae Almuen i Savoyen har at leve paa fransk viis. Den blev bevæbnet, men har brugt sine Vaaben mod de Kongelige i Steden for de Franske Tropper. General de Vins har gjort forgiæves Angreb mod Ninza og maatte trække sig tilbage til Villars. Den 14 Novbr. indtoge de Franske en Piemontesisk Leir ved Colle dellaMagdalena. Paa Corfica har de Franske, endnu Stederne Bastia, Calvi og Fiorenze og Paali med Anhang trues nu stærk, Spanierne har ikke kundet tage Perpignan, men skal i sidste Feldttog have mistet 6000 døde og 10,000 saarede. De Franskes Tab vides ei. Vel havde disse den 4 Octoc. indtaget Grændsestedet Campredon, hvoraf man giorde megen Væsen i Conventet, men Besiddelsen varede ikkun 6 Timer. Natten imellem den 14 og 15 October angrebe de Franske et Spansk Batterie. De indtoge det 3 Gange og bleve igjen uddrevne og efter ankommen Spansk Forstærkning maatte de tage Flugten efterladende en Mængde Vaaben, og Munition. Natten imellem 1 og 2 Nov. vilde de hævne det, men tabte nogle Tusinde dræbte og Fangne samt 12 Canoner. Samme Tid leed de Franske et stort Nederlag da 7000 vovede sig igiennem de snævre Passer ved Vest-Pyrinæerne, hvor de angrebes af bevæbnede Bønder at ikkuns faa kom tilbage. Dog har mani Madrit ei været fornøiet med Generalen Don Ricardos, som er kaldet tilbage, og i Spanien udskrives 60,000 Recrutter til næste Feldttog.
|
Udenlandsk
|
-1
| 380
| 2,313
|
aar_000049
|
1794-01-11_70
|
1794-01-11
|
Den 20 Sept. besatte den Engelske General Williamsen Staden Jeremie, og den 22 Cap Nicolas Mole, hvorved er den skiønneste Have i Vestindien. J Mole fandtes 140 Canoner og 150,000 Pund Krudt. Admiral=Gardner skal angribe de Franske Øer, i Africa St. Mauritius og Jsle de France. AdmiralGran er med en Division afseilet fra Portsmouth den 26 Nov, at angribe Martinique og Guadeloupe.
|
Udenlandsk
|
-1
| 62
| 382
|
aar_000050
|
1794-01-11_72
|
1794-01-11
|
Fra Dantzig mældes at da Qvægsygen har begyndt at yttre sig i Brentan, har man der gjort alle muelige Foranstaltninger og meddeelt Vedkommende fornøden Ordre til at forebygge denne farlige Syges videre Fremgang.
|
Udenlandsk
|
-1
| 33
| 211
|
aar_000051
|
1794-01-11_73
|
1794-01-11
|
Constitutionen for det tilbageblevne Polen er nu kommet til Endskab den 24 Nov. Samme medfører at den høieste Magt skal være hos de i Raad forsamlede Senatorer og Adelens Repræsentantere under Kongens Præsidio. Den udøvende Magt er adskilt fra den lovgivende. Lehns=Retten vedbliver. Den catholske Religion skal være den hærskende og hvo som overgaaer til en anden Religion forvises Landet, dog iagttages Constitutionen af 1775 i Henseende til Protestanterne. StorHertugdommet Litthauen skal stedse være forenet med Polen. Handler Kongen imod sin Eed kan en nye udskreven Rigsdag afløse Nationen fra sin Troeskab mod ham, hvorhos Agtelsen for den Kongelige Værdighed bliver uforkrænket efter Constitution af 1609. De bøiere, saavel Geistlige som verdslige Betieninger forbeholdes Adelen. Landets Jndkomst beregnes at være ved de til Rusland og Preussen indtagne Districter formindsket med 4252, 101 Polske Gylden aarlig.
|
Udenlandsk
|
-1
| 135
| 920
|
aar_000052
|
1794-01-11_74
|
1794-01-11
|
Bekiendtgiørelser. Den almindelig yndede Journal kaldet Udenlandske Literatur, hvorudi et Selskab Lærde i Kiøbenhavn, giver Underretning om det almeen interessanteste i den udenlandske Literatur og som udkommer maanedlig et Hæfte a 24 Sk. hos Hr. Boghandler Heins, er at bekomme for dem, som behagentlig tegne sig her for udi Aarhuus hos Frid. Rasch.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 53
| 350
|
aar_000053
|
1794-01-11_76
|
1794-01-11
|
Om nogen maatte behøve en Skriverkarl, som i et paa Aar har været Foged ved et stort Proprietair, Gods paa Falster, saa giver Skoleholder Jacob Stilling i Schandrup Skole derom Anviisning. Karlen er 24 a 25 Aar skriver og regner godt, er af et godt Sindelag og saa saa føielig, som et Menneske kan være. Skandrup Skole den 8de Januarii 1794.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 61
| 341
|
aar_000054
|
1794-01-11_77
|
1794-01-11
|
Listorn-Operateur Elias Marcussen, af den Portugisisk Jødiske Nation, er nyelig ankommen hertil Byen, han borttager paa den behændigste Maade Ligtorne, uden at man finder ringeste Smerte derved, og kan foreviise de beste Attester om sin Habilite og Duelighed fra mange saavel Rangspersoner som af borgerlig Stand; paa det bedste recommenderer han sig til enhver der er hans Tieneste fornøden, han logerer i Guldsmedgaden Nr. 215, og opholder sig kun for en kort Tid der i Byen. En liden skaaren Hanhund, som heder Lindorac, en bortkommen fra sin Eiere fra Landet her i Aarhuus, den 9 Jan. den har for en Tid siden været klipper, med en Dusk paa Halen, er rød og hvid med 2 røde Pletter over Øinene, hvo, som har funden samme og vil levere den til sal. Wentzels Søn i Aarhuus, nyder en Douceur.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 137
| 793
|
aar_000055
|
1794-01-11_78
|
1794-01-11
|
J Følge Placaten af 26de October 1792, indkaldes herved til 6te og 12te Ugers Dagen, den 10de Febr. og 24de Martii dette Aar, enhver som haver noget at fordre eller gielde efter afgangne Skoleholder Jens Villadsen i Kastberg hvor Skiftet fremmes. Øster Todsløv Præstegaard, den 2den Januarii 1794. Sadolin. Provst i Gierlev Herred. Kiøbmand Hans Christopher Pind og hans Enke Anna Kirstine Henrichsdatter Boye, ere her i Byen ved Døden afgangen, og begges Boe, da den Længstlevende hensadi uskift Boe, af os taget under Skifte Behandling. Jblandt Mandens Arvinger, formodes at være en Mette Helena Pind, gift i Kiøbenhavn med en Koknavnlig Bierregaard, men død og efterladt sig Børhvis Antal, Alder og Opholdsted ei er angivet. J Kraft af Hs. Majestæts allernaadigste Bevilgninaf 6te December sidst, indkaldes fornevnte Mette Helen Pinds Børn og Formyndere, samt alle Hans Christopher Pinds og Anna Kirstine Henrichs Datter Bøyes øvrige Arvinger, samt fælleds Boets Creditorer med Aar og Dags Varsel sub pæna præclusi & perpetui silentii, for os i Boet at møde for deres Arveret og Fordringer at anmelde og ligitimere. Horsens, den 17de December 1793. Borgmester og Raad.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 185
| 1,171
|
aar_000056
|
1794-01-11_79
|
1794-01-11
|
Licitations-Forretning over 12 a 14 Fanye Skolehuses Bygning og Boelig for Skoleholderen, Greenaae, bliver paa Raadhuset sammesteds holden det 20de Januarii Klokken 10 slet Formiddag 1794. Hvesom finder Lyst til at paatage sig at opføre samme Byening af Ege Bindingsverk, murede Vægge og Tegltai næste Sommer, vilde indfinde sig bemeldte Tid og Sted, hvor Conditionerne forevises, og imidlertid kan faaes Efterretning om hos Kammerraad og Byefog Behr i fornevnte Greenaae.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 70
| 472
|
aar_000057
|
1794-01-11_80
|
1794-01-11
|
Her til Addresse=Contoiret er indsendt følgende Bøgtil Forhandling, nemlig: Palludans Prædikener over Aftensangs-Texterne 2 De1 Rdlr. 4 Mk., Kern der Sittenlehre Jesu und seineApostel von Carl Koken 3 Deele, 3 Rdlr. 3 Mk. De hellige Skrivts Sædelære ved Mosheim tilligemed den chistelige Sædelæres Historie ved Miller 3 Dele, 2 Rdlr. Her paa Adresse=Contoiret faaes følgende tilkjøbs: Hoved=Mandtals Lister a Bogen . 1 Mk. 8 S. Af= og Tilgangs Lister a Bog 1 Mk. 8 S. Lægsmænds Sedler a Bog 2 Mk. - D. V. L. J. spiller i det Kiøbenhavnske Klasse=Lottepaa følgende Lodsedler, med vedtegnede Deviser: No. 28868 til Lykke for Collecteuren! 28869. til nyttig Anvendelse. 2886. for mig og mine Børn. 858. . jeg haaber! 358. Gravspillets Lykke. 8583. Provision. 854, til høje Hælet. 18860, en Part af 40000 28859 Planen var artig. 28858 første Forsøg. 28857 uvis Jndtægt. 8547 Fortuna & Lund. 8546 - Hvo veed, 8545 til en Overdyne, V., den 4 Jan. 1791. Br....
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 158
| 953
|
aar_000058
|
1794-01-15_81
|
1794-01-15
|
Jndenlandsk. Aarhuus. Skipper Sorde, som ankom her tilbage fra Callundborg i Løverdags Aften Kl. 10 og indthavde 1 Passageer med Hest, er i Dag afgaaet herfra til Callundborg med nogle faae Passageerer, hvoriblant Baron Rosenkrantz.
|
Jndenlandsk
|
-1
| 35
| 232
|
aar_000059
|
1794-01-15_83
|
1794-01-15
|
En Muurmesters Pige har den 8de Januarii betalt i Mulct til Fattig=Cassen 1 Rd. fordie hun ulovlig var undveget af sin Tieneste.
|
Jndenlandsk
|
-1
| 22
| 128
|
aar_000060
|
1794-01-15_84
|
1794-01-15
|
Prædikanterne paa Fredag. Domkirken, Studiosus J. Svaneberg. Frue Kirke . . . . Prædikanterne paa 3die Søndag eft. Hellig3 Kongers Dag. Froeprædiken i Domkirken. Hr. Müller.
|
Jndenlandsk
|
-1
| 26
| 173
|
aar_000061
|
1794-01-15_86
|
1794-01-15
|
Høimesse. Aftensang. Domkirken, Studiosus H. Haar. Hr. Bechmann. Frue Kirke Hr. Provst Bruun. Hr. Rasch. Hospitals Kirken. Hr. Rasch.
|
Jndenlandsk
|
-1
| 19
| 133
|
aar_000062
|
1794-01-15_87
|
1794-01-15
|
Udenlandsk. Øen St. Domingo i Vestindien, forhen kaldet Hispaniola, er, som bekiendt, deelt, den østlige Deel til Hanien og den vestlige Deel til Frankrig. Grændse skiellet mellem begge blev 1776 bragt i Rigtighed. Den franske Deel anslaaes til 180 franske Mille i Længden og næsten 10 Miile i Bredden. Mennesketallet her beløb for Revolutionen, efter de trykte Efterretninger af Jntendant Marbois, i Aaret 1787 til 24,193 hvide, Europæer, hvoraf 7287 af Qvindekiønnet. Af Mulatter og Fri=Negere taltes 29,632 og af Negere 364, 194. tilsammen 418019 Mennesker. Her fandtes 763. Sukker=Plantager, hver beregnet til 1,800,000 Livrers Værdie. 2884 Jndigo Anlæg. 609 Bomulds2,367 Caffe= og 63 Cacao-Plantager. Desuden 158 Rum Brænderier, 43 Teglovne og 3 store Garverier, i Aaret 1787 indførtes 30,839 Slaver, der solgtes for61,696,364 Livrer Colonie : Penge som ere 33 Procento slettere, end Myndten i Frankrig, saa hver Slave kunde overhovedet beregnes til 1,963 Livrer. Fra Aarene 1783 til 1787 har Domingo udført til Europa og Nord=America af sine Producter 780,777 Centner Sukker, 3,380,543 Cent. Caffee, 261,241 Cent. Bomuld og 72,415 Cent. Jndigo foruden andre Vare. Sukker solgte den aarlig for 60 Millioner, og dens ganske Handel med Frankrig, andre franske Colonier og med America beløb sædvanlig noget over 300 Millioner Livrer aarlig. J Aaret 1787 udførtes Sukker, Muscovade, Caffe, Bomuld, Jndigo, Syrup, Rum, Huder og Læder for 159,130,797 Livres. Derimod bekom Colonien Korn, Kiød, Fiske, Træevare, Negere, Natur= og Konst=Producter for 150,022,932. Livres, altsaa Gevinst af mere end 9 Millioner Livre. Dermed sattes i Gang 470 Skibe, hvoraf 110 ved Neger=Handelen og ved den øvrige Handel 360 Skibe, hvoraf 157 vare udrustede i Bourdeaux, 70 i Nantes, 54 i Marseille, 52 i Havre og Resten i mindre Antalfra Bayonne, Dynkirchen, Rochelle og St. Male. Man slutte heraf det betydelige, som er tabt for Frankrig under de Uroeligheder og Ødeleggelser, hvormed det franske Domingo i de sidste Aar har været hiemsøgt, og hvormeget der vilde tabes ved aldeles at miste denne Colonie, som er for den Franske Handel den vigtigste af de Vestindiske Eiendomme.
|
Udenlandsk
|
-1
| 335
| 2,161
|
aar_000063
|
1794-01-15_90
|
1794-01-15
|
Engelænderne tænke dog endnu paa at giøre Landgang paa Frankrig. Samme herver meget paa den Vending, det tager med Royalisterne og Jnsurgenterne i La Vender. Under 26 Dec. har Thaureau og Prieur de laMarne mældet deres totale Nederlag, og at der ere kunsaa omstreifende Hobe tilbage, som snart ventes tilintet gjorte. Carrier har og meldet National-Conventen, at de ere slagne ved Angers, la Fleche, Ancenn, Niort og Bliu og have mistet 30,000 Mand med alle deres Canoner og ere drevne tilbage til Vilaine Floden. Fra London meldes derimod under 27 Dec. at en af dem, som var sendt til Bretagne, for at melde og forbereede Engelændernes Ankomst, er kommet tilbage til ØenGuernsey med Efterretning, at et Corps Royaliste, havde mellem Angers og Rennes leveret en Træfning den 13 Decb. i hvilken Convents=Tropperne havde mistet mange Tusende tilligemed deres ganske Artillerie. Det samme har Grev Moira bekræftet i en Depesche under 17 dito. Royalisterne skal atter have vundet en Battaille ved Cancale den 18 Dec. og bemægtiget sig Fortet Rimen ved Søe-Siden; Transport=Skibene samles igien til at forsøge en Landgang Den 28 Decembr. indskibedes 1400 Hesser, og i alt skulle 6000 afgaae til Landgangs Tropperne, hvoraf 8000 ere hos GrevMoira. Man har nu nøiere Underretning om Angrødet paa Toulon, som foretoges den 16 Decembr. af den franske Armee i 2de Afdeelinger. Den ene under General Dugommer tilligemed Commissarierne Freron, RicordSalicetti og Robespierre den yngre angreb en Engelsk Redoute som bestrøg Forterne Egnilette og Balugnier med 20 svære Canoner og havde 2000 Mand Besætning. Ved første Attaqve Kl. 5 Morgen kom de Franske i Uorden. Man fornyede Angrebet med 8000 Mand, trængte ind i Forskandsningen, uddrev de Allierede og plantede den franske Fane Kl. 6. 5000 Enger lændere og Neapolitaner gjordes der til Fange. Samme Dag angreeb Dugommier Fortet Malbosqvet, som de Engelske forlode om Natten, og Fortet Ponnantssom sprængtes i Luften. Den anden Afdeeling under General Lapoppe, Commandant i Marseille, tog Redouten Rouge tilligemed Fortet Antoine, og Fortet Pharon ved den 4de Storm. Her gjordes 80 Fanger. Den 17de indtog og besatte man Fort Artigue og St. Catherine. Den 18de indtoges Cap Bruun og den vigtigste Post Croix des-Signaux. Garnisonen og Jndvaanerne havde imidlertid forladt Staden og indskibedes under Beskyttelse af Fortet Malgue. De Franske recognoscerede Byen, sprængte Portene og de første Trovper kom ind i Staden den 19de om Morgenen Kl. 3. Paa 2 Sider skeede Explosioner, som lode befrygte Miner, hvorover man for først allene besatte de yderste Poster, men efter skeete nøiere Undersøgelse indmarcherede den franske Armee samme Dag Klokken 7, man fandt kuns fra Jndvaanere, Canonerne paa Stadens Volde vare fornaglede. 9 Orlogskibe vare opbrændte, der var og sat Jld paa Fregatterne, men nogle GalleySlaver ræddede dem. 3 Skibe toge Engelænderne, og lode 15 tilbage, hvoriblant Linieskibet Sansculotte paa 130 Canoner. Hoved Magazinet, Skibs-TømmerMagazinerne og Reebslageriet var reddet, og en stor Mængde Munition blevet i Behold. For at forekomme Plyndring, samledes Royalisternes Effecter til et Sted, for at giøres i Penge, som tilligemed en udlovet Million Livres skulle uddeeles blant Erobrerne. Alle Søe-Officeerer bleve strax nedsablede og med Flinte og Canoner som det hurtigste Middel dræbtes de andre, med hvis Død man troede at forsyne Tabet af de Patrioter, der var blevne i Erobringen. Jmidlertid haves ingen Efterretning om, at de Franske have faaet Forterne laMalgue og la Tour, imellem hvilke er Communication ved en forborgen Vei. Det første bestryger Staden og det sidste Havnen; saalænge de Franske ikke have disse Forter, ere de ikke sikre i Staden. Den combinerede Flode skal endnu befinde sig paa Rheden, og efter Sigende giøres Anstalt til at bombardere Staden. Den 28de December gav Barrere følgende Beret ning i Conventen. Conventen, sagde han, har med en beføiet Enthusiasme erfaret Jndtagelsen af Toulon. Den skal nu med Mod kunne anhøre de Uhæld, som vi have lidt ved Perpignan. Battaillons Commandant Dufault har overgivet til Spanierne Fortet St. Elme, efterat han først havde ladet skyde paa vore Tropper med Kartotsker. Colliones og Havnen Vendre er i Spaniernes Hender. Vor College Fabre er maaskee dræbt ved Bresche=Skyden. Man veed ei, hvor han er. Gaston er indsluttet i Perpignan. Vor Armee er ganske i Uorden, og de sydlige Departementer trues. Doppet er syg og har overdraget Commanden til General d'oust. Spanierne ere 40,000 Mand og vente Forstærkning fra Portugal. Deres General Ricardos skal have Lyst at tage Vinterqvarteer, i Perpignan, som man dog vil søge at sætte i Sikker, hed mod et Bombardement. Man seer deraf, at denne General ei har forladt Armeen.
|
Udenlandsk
|
-1
| 748
| 4,749
|
aar_000064
|
1794-01-15_93
|
1794-01-15
|
Conventen har erklæret Dufault for fuglefri og afgaven Adresse til Ostpyrenæer=Armeen, for at opmuntre den til Tapperhed.
|
Udenlandsk
|
-1
| 17
| 121
|
aar_000065
|
1794-01-15_94
|
1794-01-15
|
De nyeste Efterretninger fra Rhinen bekræfte det, at Grev Vurmsers Corps har trakt sig tilbage over Rhinen til Manheim. Hovedqvarteret er i Schwetzingen, af denne Armee kommer 4000 som Besætning i Manheim, der bliver stærk befæstet. J Fortlouis er lag10,000 Mand Keiserlige. Mange Jndvaanere, som slygtede dertil fra Hagenau og flere Stæder, ere inden de kunde indtages, udplyndrede af de Franske, som derved have gjort stort Bytte. Preusserne have draget sig tilbage fra Kayserslantern til Oppenheim, og have draget en Cordon fra Oggershem over Openheim til Maynz, som man haaber at de Franske ei skal kunde brække igiennem. Churfyrsten af Maynz har igienforladt denne hans Residentz den 1ste Januar. De Franskes Armee i denne Egn skal være et Corps af 80,000 Mand og et af 30,000 Mand. Fra Hagenau til Speir staae langs med Rhinen 40,000 Mand og i Germersheim staae 2 Regimenter Jægere. De skal have sat Høi=Stiftet og Staden Speyr i Contribution for 1 Million Livres, 50 Oxer og 50,000 Brød=Rationer. Ved den Warmserske Armee skal være Mangel paa Meel og Havre. Man har udskrevet 600 Vogn, at hente fra Magazinet i Offenbach 18,000 Centner, Meel og 6000 Centner Havre.
|
Udenlandsk
|
-1
| 192
| 1,171
|
aar_000066
|
1794-01-15_95
|
1794-01-15
|
Prinds Coburg drager mange Tropper til sig fra Mons og Valenciennes til Egnen af Buchain og Landrecy, og man meener, at der er en vigtig Expedition paa Tapeter. Paris d. 30 Dec. Ved Festen for Toulons Erobring. er Marats, Pelletiers og fleere Buster ombaarne i Procession, dog er ingen tvungen, som forhen skeet er, til at tage Hatten af for samme. For dem som 1789 hentede Kongen fra Versailles, anviistes en fortrinlig Plads. Festen blev forkynder Kl. 7 Morgen ved en Canon=Salve; 100 Mand fra hver af de 48 Sectioner bievaanede Festen; i Procession saaes en Triumphvogn for hver af Republiqvens 14 Armeer. En Ode over Toulons Erobring var indgivet til Conventen, og Sange herom lydede overalt. Siden Revolutionens Begyndelse har ingen Tildragelse foraarsaget saamegen Opsigt. Den 27de blev Erminister Le Brug 39 Aar gl. og forrige Maire i Strasburg Dietrich guillotineret. Anacharsis Cloots, den menneskelige Slægts Talemand og Thomas Payne ere nu arresterede. Den 29de har man besluttet, at give Republikens i Tieneste værende Heste en nye Spise i Steden for Havre, nemlig Hakkelse af halvt Straae, 1 fierdedeel Klever eller Lucerne, en ottendedeel Klie og ligesaamegen Havre. J samme Session indleveredes Model til en nye Cocarde, som decreteredes, ærefuld Benævnelse. Sinion den ulykkelige Ludvig den 17des Gouverneur, af Handtering Skoemager, underviiser sin Eleve i Professionen, og at sye Skoe til Tropperne. Samme Dag brændtes 2 Millioner Assignater. Formedelst Religions Forandring har Almmen i Departementet de la Corege gjort stor Bevægelse, som er stillet, ved at arrestere Hovedmændene. Oprørerne har været ublue nok til at træde paa National-Cocarden. Den Lykke Republiqvens Vaaben har havt, har og foraarsaget at det Haab, som for kort siden var til meere Skaansomhed og mindre Strænghed mod dem, som ansaaes strafskyldige, er næsten forsvunden. Med Strænghedens Aftagelse befrygtes og, at Republicanernes Jverskulde aftage. Barrere har i Conventet forelæst en Beretning fuld af de bitterste Anmærkninger mod Moderatismen. Efter Forslag af Billand de Varennes er det efter Robespierres Forslag d. 20de Dec. afsattede Decret tilbagekaldet. Callot d'Herbois har og i Jacobiner-Clubden prædiket Jntolerancen og blant andet sagt: Man regner os det til Forbrydelse, at vi med et Slag nedstyrte 200 Mennesker. Veed man du ikke, at selv dette er et Beviis paa Emfindtlighed? Naar man guillotinerer 20 Strafskyldige en efter anden, føler den sidste Døden 20 Gange. Derimod døe disse 200 Forrædere i et Øieblik. Folkets Lynild rammer dem, og lader, ligesom Himlens Lynild, intet uden Asken tilbage. Jacobinerne bestøde alle Dyder, de ere medlidende, menneskekierlige, ædelmodige, alleneste de bevare disse Følelser for Patrioterne, hvilke, men aldrig Aristokrater, ere deres Brødre. Velfærd Udskuddet har, for at forekomme Catholikernes Klage, forbudet at opføre en nye Opera med Titel: Bedragernes Grav og Sandheds Templets Jndvielse, hvoraf en Scene egenlig er bestemt til at giøre den catholske Messe latterlig.
|
Udenlandsk
|
-1
| 461
| 3,022
|
aar_000067
|
1794-01-15_99
|
1794-01-15
|
Den Engelske commanderende General O=Hara, som i et Udfald ved Toulon var bleven blesseret og taget til Fange, fortælles at have budet de franske Volontairer, som bragte ham i General Dugommiers Hovedqvarteer, en Foræring af 100 Louisdor, som de har nægtet at modtage med Erklæring, at de ansaae det som en Pligt mod Menneskeligheden, den de ei kunde tage Penge for. London. J Hoftidenden af 24 Dec. er bekiendtgjort de 3 Brittiske Commissariers Declaration om den Engelske Konges gode Villie og Attraae efter FrankrigsVel, og at Staden Toulon med alt deri erobrede skulle være Ludvig den 17de eller anden Frankrigs Regent forseholden, og enhvers Eiendom ufortrænket, naar kuns i Frankrig er indrettet en ordentlig Regiering, hvorved Naboe=Riger kunde være umolesterede. J Ostinden har Greve Cornvallis borttaget det Franske Etablissement Chandernagor og 5 derved liggende franske Skibe.
|
Udenlandsk
|
-1
| 136
| 887
|
aar_000068
|
1794-01-15_100
|
1794-01-15
|
Sverrig. Passagen fra Sverrig er sperret. Den maae ingen komme derfra uden Posten, paa det ingen i Complottet deeltagende maatte undkomme. Efter Beretning af 31de December, har Grevinde Rudenskjold i det første Forhør slet ikke villet tilstaae noget, førend man sagde hende at Oberstlieutenant Sandelsvar arresteret, hun skal da have tilstaaet Sammenrottelsen. Den arresterede Commis Seigneul havde paataget sig at myrde Regenten, naar han gik ud, som sædvanlig skeede uden følge. Baron Armfeld, som har Deel heri, var endnu i Begyndelsen af Nov. i Neapel; mange troe, at han var paa Veien til Sverrig, for at være ved Haanden, naar Forræderiet skulde udbryde. Hans Kammertiener Mineur flyede ved første Nys om, at Sagen var røbet, men skiønt han havde 48 Timers Forspring, blev han dog igien indhentet og indbragt som Arrestant den 25de December. Patroullerne gaae endnu stærk, og man maae ikke om Natten gaae paa Gaden uden antændt Lygte. Borgerskabet er blevenroeligt, omendskiøndt det er deelt i 2 Partier. Den afsatte Politiemester Nordin har nogle villet tilkiende, give deres Agtelse ved et høitideligt Middagsmaaltid, hvortil han blev indbudet, men et andet Partie har ligeledes beæret hans Efterfølger i Tienesten Ullholm, som tilligemed en Kongelig Drabant navnlig Bratt først opdagede Sammensværelsen. En Kongel. Secretair Chrenstrøm ansees for en af de meest skyldige. Handelsberetning.
|
Udenlandsk
|
-1
| 213
| 1,398
|
aar_000069
|
1794-01-15_101
|
1794-01-15
|
Efter Congressens befaling er fremlagt en detailleret Fortegnelse over alle de fra de Nord=Americanske Stater udførte Vare fra August 1789 til 30 Sept. 1790, hvis Beløb var i Penge 20 Millioner 415,966 Dol. lars 84 Cents. En Dollar inddeeles i 10 Dimes hver Dime 10 Cents, altsaa en Dollar 100 CentsAf anførte Vare vare de betydeligste: Potaske 7050 Tønder vurderede til 661,634 Doll., Bomuld 202 Baller til 58,408 D. Caffe 254,752 Pund til 45, 753 D. Hørfrøe 40,019 Fade til 236,072 D. Stoksisk 378,721 Centner til 828,531 D. Saltet Fisk 36, 804 Fade til 113,165 D. Hvalfisk Tran 15,765 Fade, til 124,908 D. Spermaceti=Lys 70,379 Pund til 27,724 D. Mais 2,102, 137 Buskel til 1,083,581, D. Hveede 1, 124,458 dito til 1,398,998 D. Jndigo 612,119 Pund til 537,379 D. Hveedemeel 724 623 Fade til 4,591,293 D. Riis 100,885 Tiercetil 17753796 D. Rum 370,331 Gall. til 135,403. D. Tobak 118,460 Oxhoveder til 4,349,567 D. Thee1672 Kister til 121,582 D. Tiere 85,067 Fade til 126,116 D. Viin 1074 Piber til 83,249 D. Vox, 231,158 Pund til 57,597 med meere, hvoraf er kommet til Danske Stater for 224,415 Dollars. Trykfeil i No. 3. 1ste S. 2den Pilles 17 Lin. Kammerherre læs: Stamherre, 3die S. 2den Pilles 31 Lin. Have læs: Havn
|
Udenlandsk
|
-1
| 208
| 1,223
|
aar_000070
|
1794-01-15_102
|
1794-01-15
|
Bekiendtgiørelser. Mandagen den 17de Februarii førstkommende om Eftermiddagen Klokken 2 slet, lader Kield Thomasen udi Dronningborg Birketingsstue i Randers, ved en eeneste Auctioabsolut bortsælge sin i Vilstrup Christrup Sogn Calloc Anbeliggende Selveiergaard, der staaer for Hartkorn 7 Tde. 7 Skpr. 2 Fdkr. Gaardens Marker ere forlængst af fælig udskiftede og bestaaer af en Lod, da der i Vildstruei er uden 2 Gaarde; Bygningerne ere gode og rummelige, Marken som bekiendt af beste Bonite, Overfløde, hed af Eng, Høe og Tørveskier, den ligger allene en den halv Miil fra Randers, og er af den Beskaffenhed at den ved liden Jndretning kan med Fornøielse beboes og bruges endog af en Familie uden for Bondestanden, som ved Eftersyn nærmere kan og vil erfares; Thi ville de Lyhavende behage ovenmelte Tiid og Sted at indfinde sig da Conditionerne, der bliver almindelige og favorable for en Kiøber, vorde bekiendtgjordte. Randers, den 13de J. nuarii 1794. Carøe. Auctions-Directeur.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 152
| 981
|
aar_000071
|
1794-01-15_104
|
1794-01-15
|
Foruden de i den Gestlige Stat til Aaret 1794 indløb ne mindre betydelige Trykkeil for Aarhuus Stift, som her forbigaaes, anmærkes i sær1) At Stiftsprovsten og Sognepræsten til Domkirkei Aarhuus, anføres under Navn: Jensen, med heder rettelig: Jansen. 2) At Sognepræsten til Adslev og Messing nævnes Hr. Henrik Hilling, men hans rette Navns er : Hr. Henrik Stilling. hvilket til almindelig Efterretning og Rettelse af Læsernedog andre, som i forekommende Tilfælde kunde behøve afsicorrespondere med disse 2de Mænd, herved bekiendtgiøre 6 fra Bispegaarden i Aarhuus.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 85
| 565
|
aar_000072
|
1794-01-15_105
|
1794-01-15
|
Alle Sorter nyelig fra Lübeck ankommen frisk Havog Blomsterfrøe, er til billigste Priser at bekommes Aarhuus hos Gartner Schiøtz, boende ved Middelgades PortFra Gaardmands Enken Anne Pedersdatter i Viibved Aarhuus, er ved Michelsdags Tilder sidst, bortkommen: en sort Hæst, omtrænt 16 Aar gammel, der paa Marken, dens vænstre Bagfoed hvid, og nogle graHaar i Hovedet, samt Høymanket. Skulle denne Hakunne opdages, bedes det anmeldt, til Forvalter Kierulff paa Marsillisborg, som betaler de paagaaende Omkostninger skadesløs. Marsillisborg den 11te Janv: 179. Ligtorn-Operateur Elias Marcussen, af den Portgisisk Jødiske Nation, er nyelig ankommen hertil Byehan borttager paa den behændigste Maade Ligtorne, udat man finder ringeste Smerte derved, og kan forevide beste Attester om sin Habilite og Duelighed fra mansaavel Rangspersoner som af borgerlig Stand; paa bedste recommenderer han sig til enhver der er hans Tineste fornøden, han logerer i Guldsmedgaden Nr. 21 og opholder sig kun for en kort Tid her i Byen.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 151
| 1,015
|
aar_000073
|
1794-01-18_106
|
1794-01-18
|
Indenlandsk. Kiøbenhavn. J Følge Kongel. Rescript af 25 Dec. har Magistraten den 30de forordnet, at fremmede Jøder og Jødinder, som ei kan gotgiøre, at de opholde sig der i tilladt Forretning, skal første Gang straffes med en Mulct af 500 Rdlr. og bringes over Grændserne paa deres egen eller Nationens Bekostning. J afvigte Aar ere 9926 Skibe passerede igiennem Sundet, hvoraf 1058 Danske.
|
Indenlandsk
|
-1
| 63
| 390
|
aar_000074
|
1794-01-18_108
|
1794-01-18
|
Befordringer. Efter Forlydende er Hr. Provst Foersum i Hjortlund, allernaadigst beskikket til Sognepræst i Hygum. Vacance. Sognekaldet til Vester og Øster=Assels i Aalborg Stift 165 Rdr. Aarhuus.
|
Indenlandsk
|
-1
| 27
| 195
|
aar_000075
|
1794-01-18_111
|
1794-01-18
|
Skipper Soede ankom i Torsdags den 16de fra KalUndborg med en Passageer. Copulerede.
|
Indenlandsk
|
-1
| 13
| 84
|
aar_000076
|
1794-01-18_112
|
1794-01-18
|
J Aarhuus den 17de Januarii. Hr. Søren Trane, Forvalter ved Støvringgaards=Kloster og Jomfrue BirAtte Kirstine Michelsen. Dødsfald. Collerup den 14de Januarii. Mad. Charlotte Amai Sielle, fød Helmer, 53 Aar 10 Maaneder og 14 Aarhuus den 17de Januarii. Mad. Cicilia Raae, 16 Ahrendahl, 74 Aar 3 Maaneder 23 Dage. Gaver.
|
Indenlandsk
|
-1
| 49
| 318
|
aar_000077
|
1794-01-18_114
|
1794-01-18
|
For de af de Herrer Kiøbmænd og Skibs-Rehders betalte 19 Rdlr. 3 Mk. til Skippers-Fattigkasse her i Aarhuus for afvigte Aar, saavelsom hvad de fra Cassens Oprettelse i Aaret 1788 har betalt, takkes skyldigst paa Cassens Vegne. Aarhuus, d. 16de Jan. 1794. Lauriz Jørgensen.
|
Indenlandsk
|
-1
| 44
| 272
|
aar_000078
|
1794-01-18_115
|
1794-01-18
|
Udenlandske. Toulon. De til Livorno fra Toulon med 3 Neapolitanske Skibe ankomne Beretninger stemmer derudi, overeens, at Convents=Tropperne havde angrebet Forposterne for Toulon fra den 13de Dec. dog uden nogen Virkning indtil den 17de da de med overlegen Magt angrebe et Neapolitansk Corps, som var leiret ved Forter Balognies; dette Corps overmandedes og maatte trækkesig under Muurene af Toullon tilligemed flere andre Poster, der ikke kunde modstaae Republicanernes Angreb. Der blev holdet Krigs-Raad af de combinerede Troppers 3 Generaler. Om Morgenen den 18de gavAdmiral Hvod Ordre, at alle Coffardie= og TransportSkibe skulde forlade Havnen og lægge sig under Fortet Malgue, saa blev og tilladt Touloneserne, saa mange som frygtede at blive i Staden, at indskibe sig. Den neapolitanske General Forteguerr i befalede ligeledes alle neapolitanske Troppers Jndskibning, som skeede i god Orden, men Vinden var ei gunstig, og endnu om Aftenen vare de neppe 3 italienske Mile fra Rheden. Der afgik nogle 1000 Jndvaanere, som medtoge deres Effecter. En stor Deel Artillerie var man nødt til at lade tilbage, men Canonerne fornagledes. De Franske findede i Toulon nedlagde mange af de flygtende Rojalister og bemægtigede sig deres Gods, og man regner at de Allierede i Tumulten mistede omtrent 3000 Mand, hvorom dog ikke er meldet noget til Conventen. Jmod Aften den 18de sattes Jld paa Arsenalerne, som tilligemed nogle Festningsværker og Havnens Bassin bleve forstyrrede. 2 store franske Skibe, som Hood havde gjort til Pulver=Magaziner, sprang i Luften og foraarsagede en skrækkelig Rystelse. Den combinerede Søemagt og en medtaget stor Mængde Munition samledes ved Fort Malgue. Af franske Skibe medtoges Commere de Marseille paa 120 Canoner, 2 Linieskibe, hver paa 74 Canoner og 2 Fregatter. De Franske melde at de have i det erobrede Toulon saaet 30,000 Læster Korn, og ved at ophidse Engelsk Flagpaa Murene lokket til sig mange Coffardie Skibe som vare ladede med Proviant for den Engelske Spanske Flode. mistet 27,000 Mand ved Toulons Tilbagetagelse, derI Privatbreve er det forsikkret, at de Franske have om kan vel ikke siges noget vist, da Efteretningerne ere meget modsigende. Rygtet udbredte den 2 Januarii i Paris, at den Engelsk Spanske Flode var overfaldet af en stærk Storm og en Deel Skibe forslagne til Kysterne af Toulon. De Franske foretage nu der med alIver Søe=Udrustninger.
|
Indenlandsk
|
-1
| 374
| 2,396
|
aar_000079
|
1794-01-18_118
|
1794-01-18
|
Velfærds Udskuddet i Paris har i en Adresse tilter, hvor kan J dog tillade, at Fiender saalænge vanPyrenæer=Armeen udladt sig saaledes: Friheds Soldahellige Frihedens Grund? J befinde Eder ved Foden af en uoverstigelig Klippe, og dog vige J for disse Soldater, man siger Eder, at Ricardos Tropper ere talrige, men Frankrigs Tropper ere republikanske. Disse - Spanier have et tilstrækkeligt Artillerie, men har Republikanerne ikke Bajonetter, Vi vide det, at J skal ikke, ved de Seire, hvormed Armeerne ved Rhin, ved Var og i Vender ere kronede, lade Pyrenæerne uden Ære. Toulons Undertvingelse opflamme Eders hædersfulde Forsvarere og deres tapre Feldtherre tilerMod, naar J ile til Striden, Denne Bierghavns Eder til Hielp paa Seierens Vinger. Trænger indpaa Spanierne, Vi vente Eders Svar fra Perpignan, Bellegarde, Port Vendree, (heraf maa sluttes, at Perpignan er i Spaniernes Hænder.) berettet, at de Franske nu og har indtaget Fortet MalRobespierre den yngre er kommet til Paris og har gue. Robespierre den ældre meldte 1ste Jan. i Conneder har indlagt en Seier efter den anden, har bieventen at den franske Armee i Jtalien, der i 5 Maadraget meget til Toulons Erobring, men at de Jtalienske Bønder i Savoyen, skiønt forenede med Frankrig, eller allene. Man giør den bemærkning i Paris overmyrde Franskmændene, hvor de træffe dem paa Marken de Franskes Armeer; Armeen ved Toullon har, saa at sige, gjort sin Triumph poetisk, men Rhin= og MoselArmeen er bleven permanent i sine Seiervindinger. Under 1ste Januar er fra Provianterings-Commissionen udstædt Ordre underskrevet af Præsidenten Raison til Banqvererne, strax at indsende Fortegnelse over deres Fonds, og inden 2 Dage at indsende til den offentlige Skat de ihændehavende Vexelbreve, hvis Valuta loves betalt i Assignater, som dog er bestemt til pari med Myndt. Ophold og Underslæb trues med Straf. Banqvererne vil dog neppe herudi finde nogen Raison. I Departementet de i Aisne har man fundet hos en Mand forhen Parlaments=Raad, 177,000 Livres i rede Penge og 187 Mark Sølv, der er taget som god Priis. De derfra tilbagekomne Leroux og Lejenne melde, at have der ladet 900 fordægtige Borgere arrestere. Den 1ste Jan. fandtes 4700 Arrestantere i Paris. Man har nu forseglet Cloots og Paynes Papirer. Tallien og Med=Deputerede i Bordeaux skal der føre en Kongel. Stat og altsaa ansees, at være paa Veien til deres Fald.
|
Indenlandsk
|
-1
| 379
| 2,381
|
aar_000080
|
1794-01-18_120
|
1794-01-18
|
Garnier skriver fra Alencon, at de fordrevne Jnsurgenter have efterladt 2 slemme Landeplager, nemlig Hungersnød og Pest.
|
Indenlandsk
|
-1
| 17
| 120
|
aar_000081
|
1794-01-18_121
|
1794-01-18
|
Sikkerheds Udskuddet har faaet 22,000 Livres til Lønning for dem, som udspionere Aristokrater og Fordægtige.
|
Indenlandsk
|
-1
| 15
| 108
|
aar_000082
|
1794-01-18_122
|
1794-01-18
|
Blandt de mange som guillotineres ere især anmældte en Hertug af Biron 47 Aar, Faverolles, Dumouriers Adjutant 36 Aar, en Hertug af Luynes.
|
Indenlandsk
|
-1
| 23
| 139
|
aar_000083
|
1794-01-18_123
|
1794-01-18
|
Den berygtede Jourdan fra Avignon, som ellers kaldes Hovedafskiereren, har i Jacobiner Klubben den 1ste Januar afhentet et Broderkys af Præsidenten.
|
Indenlandsk
|
-1
| 21
| 148
|
aar_000084
|
1794-01-18_124
|
1794-01-18
|
London. Om General O Hara, der i den americanske Krig er bleven berømt for personlig Tapperhed, har Oppositionsbladene svaaet, at hans Bravour ville, føre ham for vidt, hvilket og er skeet, da hans Hidsighed drev ham til at forfølge Fienden længere, end har burde.
|
Indenlandsk
|
-1
| 44
| 264
|
aar_000085
|
1794-01-18_125
|
1794-01-18
|
Med Landgangen paa Frankrig skal det være lige nærog liden Udsigt dertil, dog er Troppe-Jndskibningen i Ostende gaaet for sig og derfra afseilede 30 a 40 Skibe den 6te Januarii. Handelsberetninger. er i 13 Aar fra 1780 til 1792 incl. udført Sukker til Fra det Danske Eyland paa St. Croix i Vestindien, Danske Stater i Europa 126,462,972 Pund og til de Americanske Lande 19,545,037 Pund, tilsammen136,008,000 Pund hvis Værdie er beregnet i Pengetil 9,555,917 Rdlr. 51 s. En Tunesisk Caper skal have opbragt et Dansk Skiltil Tunis, som igjen er løsgivet. De franske Caperhave opbragt adskillige Danske og Americanske Skibe til Havre. De fleeste af dem vare bestemte fra Elventil Spanien og Portugal. Gouvernementet der har bekiendtgjort, at, naar saadan neutral Eiendom opbringes, skal Ladningens Værd saavelsom den fulde Fragttil Capitainerne betales. Regieringen i Engeland har givet befaling overalt i Søen at anholde neutrale Skibe, som ere ladede med Producter af Franske Øer eller Levnetsmidler dertil.
|
Indenlandsk
|
-1
| 156
| 1,006
|
aar_000086
|
1794-01-18_128
|
1794-01-18
|
Bekiendtgiørelser. I Kraft af Hans Majestæts allernaadigste Bevilling, saa ledes lydende: Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Kongetil Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug, udi Slesvig, Holsteen, Stormarn, Dytmersken, og Oldenborg, gjøre alle vitterligt: at Vi, i Anledning af en fra Eieren af Aakier og Dybvad Godser i Vort Land Nørre Jylland, Os elskelig Georg Rigs Greve Münster Meinhovel, Vor Geheimeraad af Vor Kongel. Residentz=Stad, Kiøbenhavn, herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning: og Begiering, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han ved Proclama sub pæna præclusi & perpetui silentii, med Aar og Dags Varsel, maae, udi de Kiøbenhavnske Berlingske Aviser, Adresse=Contoirets Efterretninger og Aarhuus Stifts Adresse Avis, samt den Altonaiske Mercur, 3de Gange efter hinanden, indkalde alle dem, som formeeene sig paa nogen Maade, at have noget at fordre i Henseende til bemelte Godser, hvad enten samme maatte hidrøre fra deres forrige Eiers Rigsgreve Lüttichaus eller Supplicantens Besiddelses Tid dermed at fremkomme : og saadant deres havende Krav inden fornævnte Tids Forløb, at anmelde og beviisliggiøre, hvorfra dog bliver at undtage de ved Landstinget i Vort Land Nørre-Jylland, Tinglyste Pante=Breve, dateret Aakier den 1ste Maii 179. og Hamburg den 27de August 1793, saavelsom de i Jordebogen bemærkede og ved den Lüttichauske Overleverelse angivne Fundationer; og skal saadan Jndkaldelse i Aviserne ansees og være ligesaa gyldig, som om den var skeet ved Proclama efter Loven; dog skal denne Vor allernaadigste Bevilling læses for vedkommende Værneting, samt den Ober=Ret, hvorunder samme henhører: hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette og for Skade at tage sig vare. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vor Kongel. Residents=Stai Kiøbenhavn, den 3die Januarii 1793. Under Vort Signet (L. S. R. . Efter Hans Kongel. Majests, allernaadigste Befaling. C. v. Brandt. Schow. Colbiørnsen. Rejersen. Geheimeraad Georg Rigsgreve til Münster Meinhovel, Bevilling ved Proclama i Aviserne med Aar og Dags Varsel, at indkalde alle dem, som formeene sig paa nogen Maade at have noget at fordre i Henseende til Aakier og Dybvad Godser m.v. indkaldes herved sub pæna præclusi & perpetui silentii, med Aar og Dags Varsel, alle de, som formene sig paa nogen Maade, at have noget at fordre i Henseende til Aakiær og Dybvad Godser, hvad enten samme maatte hidrøre fra den forrige Eiers Riigsgreve Lüttichaus eller min Besiddelses Tid, dermed at fremkomme, og saadant deres havende Krav inden ommelte Tids Forløb for mig at anmelde og beviisliggiøre, dog med de Untagelser, som i den allernaadigste Bevilling ere benævnte. Kiøbenhavn, den 10de Januarii 1794. Georg Rigsgreve Münster Meinhovel, Kongel. Dansk Geheimeraad.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 423
| 2,807
|
aar_000087
|
1794-01-18_130
|
1794-01-18
|
En Arv, stoer Kapital 599 Rdr. 5 Mk. 7 en femtedes Sk., som ved Skiftet efter fordums Kiøbmand her i Byen, afgangne Niels Pouelsen Fischer, sluttet 2den Junii 176. tilfaldt hans da, allerede i endeel Aar forhen, borteværende Syster Anne Marie Poulsdatter, og hvilken Arv efter Kongelig allernaadigst Bevilling af 16 August 1765, skulle bære Renter til Arveladerens vanføre Brodersøns Christian, Pedersen Fischers Underholdning hans Livestid, saafremt Anne Marie Poulsdatter ey inden den i Loven foreskrevne Tid skulde opdages eller sig indfinde, men Kapitalen efter Christian Fischers død at komme til Deeling imellem ovenmeldte Niels Poulsen Fischers nu værende eller deres da levende Arvinger; denne Arv henstaar saaledes under dette Steds Oberformynderie og bemelte Christian Fischer har indtil hans Dødsdag den 23de Sept. sidstleden nydt Renten af Kapitalen, eftersom ingen Oplysning angaaende meerbemelte Anne Marie Poulsdatter haves her paa Stedet, hvorfra hun skal være bortreist for nogle og 50 Aar siden, saa det ikke er venteligt at hun nu kan være i Live; Thi skal bemeldte Arve=Kapital, i videre allerunderdanigst Følge af anførte Kongelig Bevilling, lovligen deeles imellem de retmæssige Arvinger, som altsaa herved indkaldes med Aar og Dags Varsel fra undertegnede Dato, at mede eller med lovlig Befuldmægtig at møde lade, hos mig undertegnede Skifteforvalter, med tilstrækkeligt Beviis om, deres udelukkende Arveret, til ommeldte Kapital og sammes siden Christian Fischers Dødsfald paaløbende Renter, da saabehørig Deelings=Forretning derover, uden Henstand skal skee. Ebeltoft, den 16de Januarii 1794. Christen Fellumb, Bye og Herredsfoged. Næstafvigte 17de December fandtes et død Mands Lege me paa Bisgaard Mark i Malling Sogn under Baroniet, Vilhelmsborg. Dødsmaaden kunde ikke blive oplyst, men om Drab af andre var slet ingen Formodning. Klæderne m. v. viste at den Døde havde ovet Betlerie; i Lommerne fandtes 34 Rdr. 28 Sk., samt tvende eenslydende DøbeAttester. Efter den Anledning disse Attester gave, har man spurgt om hans nærmeste Paarørende i HammerSogn i Silkeborg Amt, og som saadanne have meldet sig : Marcus Nielsen i Myllerup, Laurs Madsens Hustrue ibidem og Hans Nielsens Hustrue i Breinberg; de have ogsaa frembragt nogen Oplysning om deres Foregivendes Rigtighed, tilligemed adskillige Omstændigheder, hvilke, i Sammenligning med berørte Attester, lade formode med temmelig Vished, at den Dødes Navn har været Thomas Marcusen, hans Fødested Hage Bye i HammerSogn, at han ikke har været gift, o. s. v. Dette bekiendtgiøres herved trende Gange i de Berlingskeog Aarhuus-Stifts Aviser, hvorhos enhver, der maatte tiltroe sig nogen Ret til anførste Penge, som Creditor eller Arving, advares at melde sig, med lovlig Beviis, hos Underskrevne, inden 12 Uger fra Dato. Wilhelmsborg pr. Aarhuus, den 16 Jan. 1794. M. Brandt. Forvalter. En Selveiergaard i Lojenkier Bye, i Astrup Sogn, Haureballegaards Amt, Ning Herred, tilhørende afgangne Rasmus Pedersens Sterbboe, bliver stillet til offentlig Auction Tirsdagen den 11 Martii førstkommende om Formiddagen Kl. 10, og strax bortsolgt om nogenledes antagelig Bud giøres. Auctionen holdes i Gaarden selv, og til Lysthavendes Efterretning bekiendtgiøres: at dens Hartkorn er 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Jordskyld, og 1 Skpr. 3 fierde deel Alb. Skovskyld; dens Jorder ere gode og af Fælled, skabet udskiftede, dens Bygninger tilstrækkelige for en Bonde Familie; den har betydelig Skov og Tørveskier, samt den vigtige Herlighed, at Kongetienden af Gaardens Kornog Qvæg-Avl følger i Kiøbet. Conditionerne blive kundgjorte paa Auctionsstedet, og deri fastsættes, blant andet : at en Deel af Kiøbesummen kan blive staaende i Gaarden mod første Pandteret og gangbar Rente. Wilhelmsborg den 16 Januarii 1794. Paa Auctions=Rettens Vegne, M. Brandt. Ved Scheels Hovedgaard under Grevskabet Scheel i Caløe Amt, Nørre Herred, er Gartneren Jørgen Alling, i ugift Stand ved Døden afgangen, og hans Efterladen, skaber strax efter Arvingernes Begiering, som ere myndige, taget under lovlig Behandling; thi indkaldes herved med 12 Ugers Varsel alle og enhver, som formeene sig at have nogen Slags Fordring til Stervboen, for samme at beviisliggjøre, ligesom de der maatte skylde noget til Boen, vilde behage at afgiøre samme i Mindelighed, da Stervboen er af det Slags, som Forordningen af 26de October 1792, befrier for anden Proclamatas Bekostning. Scheel, den 13de Januarii 1794. Paa S. T. Hr. Greve og Kammerherre Scheels Vegne, Jespersen.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 679
| 4,505
|
aar_000088
|
1794-01-18_133
|
1794-01-18
|
Her i Byens Fiskergade er at faae til Kiøbs en Vaaningbeliggende næst op til Sr. A. Fløystrups Gaard, bestaaende af 7 Fag et lofthøi Huus med Kielder under, og en godt fælleds Brønd, lidet Gaardsrum og fuldkommen fri Adgang til Aaen, et godt nyt Tvættested med videre; og kan faaes til Beboelse til førstkommende Paaske=Flyttetid. Liebhaberne haver at melde sig hos A. Fløystrup. P. M. Et for faa Aar siden af nye opbygget Huus 10 Fag, foruden et for sig selv bygget Brændehuus, i Storing Bye, de 8te Fag forsynede med Fyrloft og Gulvoveralt vel indrettet til Beboelse for en skikkelig liden Familie, asseureret i Brandkassen for 160 Rdlr., er underhaanden at faae til Kiøbs, naar nogen derom jo før i hellere melder sig hos Hr. Høst paa Gammelgaard, eller undertegnede. Stoering Præstegaard, den 16 Jan. 1794. M. Thistrup. Hos Gartner Thuboe ved Munkport i Aarhuus, kan faaes alle Slags frisk og godt Haugefrøe, tillige endeel Sommer=Gevexter, 50 Sorter for 3 Mk., og nogle Frugttræer af Æble, Blommer, Apricoser m. m., om nogen behøver Ribs=Buske til Hække, 100 Stkr. 1 Rdlr. og den øvrige for billige Priser og redelig Behandling.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 190
| 1,133
|
aar_000089
|
1794-01-18_134
|
1794-01-18
|
Mandagen den 17de Februarii førstkommende om Eftermiddagen Klokken 2 slet, lader Kield Thomasen udi Dronningborg Birketingsstue i Randers, ved en eeneste Auction absolut bortsælge sin i Vilstrup Christrup Sogn Calløe Ambeliggende Selveiergaard, der staaer for Hartkorn 7 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. Gaardens Marker ere forlængst af fællig udskiftede og bestaaer af een Lod, da der i Vildstrup ei er uden 2 Gaarde; Bygningerne ere gode og rumme, lige, Marken som bekiendt af beste Bonite, Overflødighed af Eng, Høe og Tørveskier, den ligger allene en liden halv Miil fra Randers, og er af den Beskaffenhed, at den ved liden Jndretning kan med Fornøielse beboes og bruges endog af en Familie uden for Bondestanden, som ved Eftersyn nærmere kan og vil erfares; Thi ville de Lysthavende behage ovenmelte Tiid og Sted at indfinde sig da Conditionerne, der bliver almindelige og favorable for en Kiøber, vorde bekiendtgjordte. Randers, den 13de Januarii 1794. Carøe. Auctions-Directeur.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 152
| 973
|
aar_000090
|
1794-01-18_135
|
1794-01-18
|
Fra Gaardmands Enken Anne Pedersdatter i Vibyved Aarhuus, er ved Michelsdags Tiider sidst, bortkommen: en sort Hæst, omtrænt 16 Aar gammel, der paa Marken, dens vænstre Bagfoed hvild, og nogle graaHaar i Hovedet, samt Høymanket. Skulle denne Hælkunne opdages, bedes det anmeldt, til Forvalter Kierulff paa Marsillisborg, som betaler de paagaaende Omkostninger skadesløs. Marsillisborg den 11te Jan. 179.
|
Bekiendtgiørelser
|
-1
| 58
| 403
|
aar_000091
|
1794-01-22_136
|
1794-01-22
|
Indenlandsk. Kiøbenhavn. Efter Forlydende havde 4 Franske Commissarier der foranstaltet et Bal den 17de Jan. for 200 Personer til at høitideligholde Toulons Erobring. Paa Jnvitationsbilletterne var trykt, Friehed, Lighed, Toulons Erobring. Det skal være skret Erindring herimod, Ballet gik ind og Commissarierne skal efter erholdet Pas være bortreiste. Capelmester Schulz har for hans Composition til Operen: Peters Bryllup, faaet af hans Kongel. Høihed Kronprindsen en Gulddaase.
|
Indenlandsk
|
-1
| 66
| 480
|
aar_000092
|
1794-01-22_139
|
1794-01-22
|
Professor Kistner i Göttingen er optaget til Medlem af Videnskabernes Academie i Kiøbenhavn.
|
Indenlandsk
|
-1
| 13
| 92
|
aar_000093
|
1794-01-22_140
|
1794-01-22
|
Sognepræst og Professor Hansen i Kiøbenhavn er at det Theologiske Facultet i Jena creeret til Doctor. Aarhuus. Den 21de Januarii ankom hertil Byen Skipperne Hans Krogsen og Anders Hansen, begge fra Norge med Tømmerlast. Vacance.
|
Indenlandsk
|
-1
| 35
| 228
|
aar_000094
|
1794-01-22_141
|
1794-01-22
|
Det Residerende Capellanie til Tversted, Uggerslerog Bendslev i Aalborg Stift 96 Rdr. Dødsfald.
|
Indenlandsk
|
-1
| 13
| 95
|
aar_000095
|
1794-01-22_142
|
1794-01-22
|
I Aarhuus den 18de Januarii. Mad. Anna Christine Müller fød Sandgaard, 65 Aar og 6 Maaneder. Samme Dato Reebslagersvend Peder Hansen, 29 Aar 9 Maaneder, og 9 Dage. Vexel=Cours. Hamborg og Altona 2 M. fra Dato 136 pr. Cent. 14 D. S. 137. .
|
Indenlandsk
|
-1
| 44
| 238
|
aar_000096
|
1794-01-22_143
|
1794-01-22
|
Prædikanterne paa Fredag. Domkirken, Studiosus J. Svaneberg. Frue Kirke, Studiosus Veilbye. Prædikanterne paa 3die Søndag eft. Hellig3 Kongers Dag.
|
Indenlandsk
|
-1
| 19
| 147
|
aar_000097
|
1794-01-22_145
|
1794-01-22
|
Froprædiken i Domkirken. Hr. Nüller. Høimess. Aftensang. Domkirken, Studiosus H. Haar. Hr. Bechmann. Frue Kirke. Hr. Rasch. Hr. Rasch. Hospitals Kirken . . .
|
Indenlandsk
|
-1
| 24
| 157
|
aar_000098
|
1794-01-22_146
|
1794-01-22
|
Udenlandsk. Frankrig. Den 5te Januarii er General=Lientenant og Marchal af Frankrig Nicolaus Lückner, og Custine den Yngre henrettede ved Guillotinen, foruden 11 andre mindre mærkværdige Personer. Maleren David valg : tes den 5te Januar til Convents-Præsident. J Toulon nedbrydes Huusene og en Mængde Mennesker myrdes daglig. Man regner, at 20,000 ere derfra udvandrede. Royalisternes der efterladte Effecter vurderes til 2 Millioner. Floden i Brest skal være 25 Krigsskibe. Man har hos Commandanten over National- Garden i St. Malo fundet 700 Louisdor, en stor Mængde Livrer og 150 Mark Sølvtøi. Han er arresteret og et vist Offer. J Savenay har Revolutions Commissionen ladet over 200 Personer aflive. J Paris optrækker et nyt Uveir ved den Strid, som daglig tiltager mellem Velfærds=Udskuddet paa den ene og Stads=Raadet, samt Krigsministeren Bouchotte paa den anden Side. Hvert Partie har sine Tilhængere i Conventen. Camille i hans Dagblad: Den game Cordelier, og Hebert i sit Blad kaldet Fader Duchesne forkynde hinanden Krig. Camille beskylder Hebert for at have bestiaalet en Theater=Casse i Begyndelsen af Revelutionen og at have siden Junii Maaneds Begyndelse faaet af den offentlige Casse og Krigsministeren 165,000 Livres for at skrive sit Blad. Ved disse Klammerier har dog Udrustningerne Fremgang især til Søes. Til næste Feldttog skal 86000 Mand Cavallerie stilles i Marken, dog vides ei, hvor Hestene skal komme fra. Efter de nyeste Efterretninger, som ere komne til Paris, skal Jnsurgenterne i La Vendee være ødelagte og adsplittede. Man beregner, at denne Jnsurrection har kostet over100,000 Menneskers Liv. Robespierre den Yngre, Convents Deputeret, er overvældet med mange Complimenter i Jacobiner-Clubben, som han har vederlagt med følgende en Cannibal værdige Udtryk, Jeg gientager det, jeg forhen har erklæret en Ven: Jeg ønsker, at alle Konger vare huggede i Stykker og bagede i en Pastete, Skiønt jeg ikke er lystende efter Menneskekiød, skulde jeg dog spise heraf med den inderligste Fornøielse Han talede ei om, hvorledes Friheds Tyranner kan laves til en smagelig Ret. Liebhabere af slige Retter behøve ei, at reise uden for Frankrig, hvor Mennesker, daglig og i Mængde frikaseres.
|
Udenlandsk
|
-1
| 339
| 2,209
|
aar_000099
|
1794-01-22_148
|
1794-01-22
|
Fra Rhinen. J Frankfurt aabnes et Laan af 2 Millioner Gylden hos Willemer og Comp. for Preussisk Regning. General Hohe er bleven Commandanten, Chef ved den franske Rhin= og Mosel=Armee. De Franske melde, at have i deres Seirvindinger ved Rhinen erobret i Lanterburg 14 Canoner og 20,000 Flinter. Ved Weissenburg 1500 Flinter og 20,000 skarpe Patroner m. m.
|
Udenlandsk
|
-1
| 58
| 356
|
aar_000100
|
1794-01-22_149
|
1794-01-22
|
J Landau skal Østerrigerne have indkastet 25000 Bomber. Hungeren formærkedes der, man havde begyndt at æde Hestekiød. Brødet bestod nu af Klie og Havre, et Pund Sukker kostede 80 og en Gaas 100de Livres.
|
Udenlandsk
|
-1
| 34
| 203
|
End of preview. Expand
in Data Studio
README.md exists but content is empty.
- Downloads last month
- 6